jeg er meget forviret

brevkassespørgsmål

jeg er meget forviret

brevkassespørgsmål af
ham den forviret
16 år
Oprettet 6 måneder 3 dage siden

jeg er i et lille dilemma. Vi havde sidste skoledag i går, og jeg kyssede med en fra min klasse, ud af det blå kørte hun sine hænder under mine bukser og begyndte at give mig et handjob. Det kom som et chok, så jeg sagde nej og hun forstod. (vi var fulde) Gennem årene har jeg udviklet en ting for hende pigen, men vi blev venner så det er gået over. (har aldrig prøvet på hende, men. bare beundret hende) Men efter den lille episode er det ved at komme tilbage. skal jeg skrive til hende eller hvad? for vil gerne have noget med hende, men vil ikke være kærester.

Svar: 

Hej med dig,

Hvor er det dejligt at du har fået et kys fra pigen som du har beundret og haft en ting for, også selvom det var gået over efter i blev venner, som du skriver. Det er rart at en person man synes er sød viser interesse for en. Jeg kan sagtens forstå at du blev chokeret og overrasket over at hun pludselig tog initiativ til et handjob, når du nok ikke engang vidste at hun havde interesse i at kysse med dig. Det tror jeg mange ville blive. En anden, men vigtig ting er at jeg synes det er mega sejt af dig at du sagde fra og sagde nej, det kræver faktisk rigtig meget mod. 

Det er helt naturligt at dine følelser omkring hende vender tilbage efter kysset. Nu viser hun jo pludselig interesse for dig, og som jeg forstår det, var din ting for hende gået lidt væk fordi du måske har tænkt at hun kun var interesseret i et venskab. 

Det er selvfølgelig svært at sige om hun faktisk er interesseret i mere end et venskab eller om hun fortsat bare vil være venner, på trods af kysset og handjob på sidste skoledag. Men det er nok nemmest at finde ud af ved at skrive til hende og starte nogle samtaler. Derfor er mit bedste råd til dig er helt sikkert at skrive til hende, og fortælle hvordan du har det. Du kunne fx skrive tak for sidst, og skrive at hun lige skal vide at det ikke var fordi du ikke havde lyst da hun tog hænderne ned i dine bukser, men at det var en reaktion fordi du blev overrasket. Og det eksempel er selvfølgelig kun hvis det sådan du har det, det ved jeg ikke om det er. Men hvis du skriver på den måde kan hun også få afklaret hvorfor du sagde nej, hvis hun måske går og tænker at du afviste hende og hvorfor du mon gjorde det. Der er nemlig en risiko for at hun tror at din reaktion var en afvisning af hende, og derfor er det ekstra vigtigt at det er dig der tager initiativet til at skrive til hende.

Det er også helt forståeligt hvis du ikke har lyst til at snakke/skrive om selve sitationen fra sidste skoledag. Så kan du også bare skrive til hende at du synes hun er sød, eller spørge om hun har lyst til at ses en dag. Du kan også spørge hende hvorfor hun kyssede dig, for på måde bliver hun i hvertfald nødt til at tænke over det og give dig et svar. Jeg ved at det kræver mod, men det er jeg sikker på du kan finde frem. Held og lykke med det!

Venlig hilsen 

Anne fra Cyberhus 

cyberhusannes billede
Anne fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program