Ingen følelse der nede

brevkassespørgsmål

Ingen følelse der nede

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Jeg er en pige på 16 som føle mig klar men jeg har et problem. Normalt er jeg en selvsikker pige men når det kommer til Onani, at blive rørt ved af en dreng og sex. Jeg har prøvet at onanere men jeg føler ikke rigtigt noget. jeg bliver våd og jeg har prøvet alle mulige forskellige ting men uden resultat. Jeg har på et tidspunkt fået finger af en Dreng og jeg kunne intet føle. På det tidspunkt var min krop ikke lige så "fuldt" udviklet som den er nu men alligevel er der ikke så meget der har ændret sig. Jeg er stadig i den periode hvor ens krop går fra pige til kvinde fx har jeg ikke en klitoris endnu og den ene af mine indre kønslæber er udviklet mens den anden ikke er. Er det normalt for en 16 eller kan der være noget galt?. Da jeg var mindre brugte jeg hormoncreme imod mit børne eksem på mit lår, kunne det have påvirke noget. Jeg havde tænkt mig måsske at spørger min læge om det men først ville jeg lige spørger her inde. v.h Pige på 16

Svar: 

Hej med dig.

 

Det lyder også som at du er en sikker ung kvinde som er igang med det eneste rigtige når det kommer til onani og sex - nemlig at prøve dig frem. Og det er SÅ vigtig at man kun gør det man selv har lyst til og som man selv synes er rart. Man skal accepterer at det kræver noget øvelse og det kan tage tid før at man får orgasme af onani. Berøringen kan være i skeden, skedeindgangen, kønslæberne, klitoris, mellemkød, bryster, lår, balder... eller hvor som helst på kroppen som du finder rart! Nogle bruger sexlegetøj, andre fantiserer og nogle kan bedst lide at fokusere på selve følelsen i sin egen krop. Der er intet der er unormalt men handler bare om at det skal være rart.

 

Sådan som du beskriver det så forstår jeg det som, at du med "at ikke føle noget" mener, at du ikke føler nydelse af berøringen. Men hvis det du mener istedet for er, at området er følsesløst, så synes jeg at det er en god idé at lade din egen læge kigge på det. Jeg forstår det også med din beskrivelse af "manglende klitoris og kønslæbe" som at disse kønsdele fortsat er mindre end hvad du forventer, og den der anatomi kan være svær at blive helt klog på. I puberteten kan kønslæberne vokse, men har generelt meget forskellig størrelse fra kvinde til kvinde, og behøver heller være ens i størrelse og form på din højre og venstre side. Klitoris kan føles som en ært der sidder hvor kønslæberne mødes, under den forhøjning der kaldes venusbjerget. De fleste kvinder har en klitoris, men igen kan form og størrelse variere meget fra kvinde til kvinde.

 

Her er et link til sexlinien hvis du vil læse mere om onani.

 

Håber du kan bruge svaret!

 

Vh

Rebecka

Rebeckas billede
Rebecka har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program