Sex, liderlig.

brevkassespørgsmål

Sex, liderlig.

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Hej jeg er en pige på 13 år, jeg har lyst til sex. Jeg onanere hver dag, samtidig kigger jeg på porno. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig

Det er helt normalt at have det på den måde, og jeg tænker egentlig at det bedste du kan gøre, er at fortsætte med det du gør: altså onanere og se porno. Måske kan du prøve andre og nye måder at onanere på, eller måske kan du bruge hjælpemidler (f.eks. en bruser til at stimulere klitoris eller gulerod med kondom). 

Det kan også være at du går med en masse tanker om at springe ud i det og have sex, og selvom det, som sagt, er meget normalt at være nysgerrig på det, så er der stor forskel på at have lyst til det og på rent faktisk at gøre det. Det er også derfor at man snakker om at man først er buksemyndig når man er 15 år. Fordi det kan være svært at forstå betydningen af sex, når man er yngre. Derfor vil jeg også anbefale dig at vente med det - faktisk er gennemsnittet stadig 16 år for hvornår man har den første gang. Jeg vil også gerne lige nævne at porno rigtig ofte viser en voldsommere udgave af sex end den i virkeligheden er, og det er meget meget sjældent at det foregår på samme måde. 

Så mit bedste råd til dig, er at du fortsætter som nu, men at du afprøver andre måder at onanere på. Hvis du vælger at bruge hjælpemidler, som f.eks. noget du kan stikke op i skeden, så husk kondom! Der kan nemlig både være nogle trælse bakterier som du ikke har lyst til at få op, eller du kan risikere at der knækker noget af (hvis du f.eks. bruger en gulerod). 

Hvis du nu ikke har lyst til at tænke så meget på sex, så er det bedste du kan gøre, at gøre andre ting som du synes er spændende. Det kan være at hænge ud med dine venner, gå eller cykle en tur, male billeder eller måske starte til en sport eller musik. Jo længere pause du holder, jo mindre lyst vil du ofte få. På samme måde er det også omvendt, at jo mere du onanerer, jo mere vil du have lyst til det. 

Så hvis du gerne vil fortsætte, så gør det. Der er ikke noget galt i at onanere og det er rigtig fint at du finder ud af hvad du godt kan lide. Hvis det begynder at blive et problem, så du ikke følger med i skolen eller lignende, så er det på tide at tage en pause. Så kan du kaste dig over en masse andre ting, og distrahere dig selv. 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Kærlig hilsen

Signe

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program