Kære 13 årige pige.

Det virker til, at du har rigtig meget at tænke på for tiden og jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at åbne op og fortælle om, hvordan du har det. Selvom det er svært for dig, så synes jeg faktisk, at du er rigtig god til at fortælle, hvad du tænker på og jeg håber på, at jeg kan give dig nogle gode råd med på vejen.

Det virker som om, det er forhold omkring din familie, som fylder mest for dig, og derfor vil mit svar til dig tage udgangspunkt der. Jeg forstår godt, at det er svært for dig, at din far bor i udlandet og at du føler, han ikke har været der for dig. Samtidig må det ikke være nemt, at gå med en tvivl om, om dine forældre elsker hinanden. Når nu, du går med de her tanker, tænker jeg, det bedste vil være, at tage en snak med en voksen? Hvis du har mod på det, synes jeg du skal snakke med din mor om dine tanker? Måske kan hun forklare dig om forholdet mellem hende og din far og evt. afkræfte dine tanker om, at de ikke holder af hinanden. Hvis du tænker, at det bliver for svært, kan du fx vise hende det brev, som du har sendt? Som sagt, fortæller det meget om, hvordan du har det og måske kan brevet starte en snak mellem dig og din mor? Du skriver, at din mor virker stresset og så kan det også være nemmere at vise hende noget på skrift. Hvis du gør det - er jeg sikker på, at hun gerne vil tage hånd om dine tanker. Måske kan hun fortælle dig en helt anden grund til at din far bor i udlandet end de tanker du selv går med?

Hvis du viser hende brevet, kan I også tale lidt om, hvad dine klassekammerater får lov til, som du ikke må? Det er helt normalt, at forældre ikke giver deres børn lov til helt de samme ting i forhold til at gå til fester, drikke eller have kærester. Forældre er jo meget forskellige og derfor tænker de også forskelligt omkring, hvad deres børn skal have lov til. Hvis det er et stort problem for dig, tænker jeg, at det vil være fint, at snakke med din klasselærer om det? Så kan I som klasse, tage en snak om, hvad I gerne vil og hvad jeres lærere og forældre tænker, at I må og hvad I ikke må endnu. Jeg er sikker på, at din mor vil dig det bedste og at det er derfor, hun holder lidt tilbage med at give dig lov til dét, som nogle af de andre piger, får lov til. Det lyder som om, det er fordi hun vil passe på dig, at hun ikke mener du er helt gammel nok endnu. Det kan jo være en god ting, at din mor holder hånden over dig, men samtidig vil det være godt, hvis hun ser på, hvad de andre piger må - så du ikke kommer til at føle dig lukket ude (hvis det er tilfældet).

Det vil også være en god idé, at fortælle din mor, at du ikke bryder dig om, at hun bruger lektier, som grunden til, at du ikke kan få en hest. Alt i alt, så synes jeg du skal snakke med nogle voksne omkring dine tanker. Hvis du gerne vil have flere gode råd inden du snakker med din mor eller din lærer, så har Cyberhus også en chatrådgivning. Måske ved du det allerede, men her kan du møde voksne, som meget gerne vil lytte til dig og give dig flere gode råd med på vejen. De vil også kunne snakke mere med dig om dine tanker om, at begå selvmord, for det er ikke noget en pige på din alder bør tænke på eller overveje. Du finder Cyberhus' chat her. Som sagt, har jeg taget mest udgangspunkt i dine tanker omkring din familie, så hvis du har nogle spørgsmål, som du ikke synes du har fået helt svar på, så er du meget velkommen til at skrive herind igen.  

Til sidst vil jeg sige, at det er dejligt at høre, at du har en god selvtillid og at du synes du er en pæn pige. Det er dejligt, at du har det godt med dig selv på den måde og jeg tror det kan være med til at hjælpe dig godt videre.

Kærligst, Signe.