Hej med dig.

Det lyder rigtig ubehageligt, at du går og bekymrer dig. Det er aldrig rart at føle, man ikke kan få ro i sindet, fordi en bestemt tanke bliver ved med at fylde. Selvom man godt ved, at en tanke ikke er rigtig og ikke har noget på sig, kan den være svær at slippe - præcis som du oplever.

At du bekymrer dig meget om, hvordan andre tænker om dig og opfatter dig er noget, som er helt normalt i din alder. Faktisk tænker stort set alle unge dagligt over, hvordan de andre i klassen mon ser på en, om man er OK, som man er, eller om man burde have sagt eller gjort noget andet. Som ung vil man gerne passe ind blandt de andre i både klassen og hele vennekredsen, og det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal gøre for netop at passe ind. Derfor kan tanker omkring, om de andre er sure på en, eller om man har gjort noget forkert meget nemt komme til at fylde en hel masse.

Du skriver, at du godt ved, der ikke er nogen, der er sure på dig, og at du er venner med næsten alle fra klassen. Det er rigtig godt at høre, at du trives, og at det mest af alt er dine tanker, som får dig til at føle, som du gør. Det er svært at svare på, hvorfor tankerne kommer. Der kan være flere grunde til, at man kommer til at tænke, som du gør lige nu. Måske er du bange for at miste dine venner, måske har du tidligere oplevet, at nogen har været sure på dig og ønsker derfor at undgå det, eller måske har du set, hvor slemt det kan være, når nogen er sure på en, og hvor hårdt det kan være at være den, som det går ud over. Uanset hvad der har skabt dine tanker, tror jeg, det er vigtigt, du holder fast i din viden om, at dine klassekammerater kan lide dig og ikke har nogen grund til at være sure på dig. Bliv ved med at mind dig selv om, at dine venner er sammen med dig, fordi de kan lide dig og nyder dit selskab. Hvis de var sure på dig og synes, du gjorde mærkelige ting, ville de måske tage mere afstand til dig, hvilket det ikke lyder til, at de gør. Ved at lede efter beviser på, at dine venner synes godt om dig, kan det være, du kan blive mere sikker på dig selv og én gang for alle blive klar over, at der ikke er nogen, der er sure på dig. Beviserne kan være alt fra, at dine venner spørger dig, om I skal være sammen, skriver til dig på Facebook, smiler til dig, er sammen med dig i frikvarterene osv. Husk på, at du sikkert også selv kun bruger tid på, skriver til og er sammen med nogen, som du ikke er sur på, så sådan er det med garanti også for dine venner.

Det kan være, du har brug for endnu flere garantier for, at dine venner ikke har et dårligt billede af dig. Hvis du har nogle rigtig tætte venner, kan det være en idé at fortælle dem, at du har disse bekymringer. Det kan være svært at fortælle om, men jeg tror, du vil opleve, at det er rart at få fortalt, og jeg er sikker på, at dine rigtig gode venner vil kunne sætte sig ind i, hvordan du har det. Hvis de får af vide, at du går med disse tanker, kan det være, de helt automatisk fortæller dig, at du slet ikke har grund til at bekymre dig om dette. Du kan også bede dem om at sige til dig, hvad de godt kan lide ved dig, og hvorfor du er en god ven for dem. Det kan måske hjælpe dig til at slippe tankerne om, om de mon tænker dårlige ting om dig.

Hvis tankerne bliver ved med at fylde, kan det være en idé at fortælle dine forældre, at du går med disse bekymringer. Det kan være, dine forældre kan hjælpe dig og vise dig stor forståelse. Når noget er hårdt, er det en god idé at fortælle en voksen om det, så hvis du har mod på det, synes jeg, du skal dele dine tanker med en voksen, du er tryg ved. Hvis du føler dig mere tilpas ved at snakke med en voksen, som ikke kender dig på forhånd, skal du vide, at du er velkommen i chatten i Cyberhus, hvor en anonym rådgiver kan hjælpe dig på vej.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde