overvejer død!
overvejer død!
brevkasse. i snart 2 år, har jeg haft det dårligt med mig selv. Lige siden jeg har været lille har folk mobbet mig. Fordi jeg dengang gik med briller, og var 150cm og vejede 70kg. og så tog jeg mig sammen og tabte mig og smed brillerne, hvor jeg nu er 172 og vejer 55-60 kg. Men dog bliver jeg stadig mobbet. Folk kan finde på og sige at der er jordskælv når jeg går forbi, og at jeg bør springe ud af vinduet, og når de siger det plejer jeg bare at slå fra mig, og så gå og bare grine ad dem. Men inderst inde er jeg virkelig såret, og jeg får det endnu dårligere med mig selv, og nu er jeg begyndt at cutte. Jeg gør det oftere og oftere. Det er ikke bare små cut. Det er lange sår, som ikke kun er overfladiske. Jeg drikker og ryger både smøger og hash. Ikke fordi jeg har lyst rigtigt, mere fordi jeg føler at det tager smerterne, og når jeg er påvirket er jeg altid glad, og føler at alle kan lide mig. + jeg sniffer hovedepine piller, tager hovedepine piller ( 6-10stk om dagen). Jeg har en form for spiseforstyrrelse. Jeg spiser ikke rigtigt, og når jeg gør så kaster jeg op bagefter. jeg kan spise en lille skål salat som jeg har med i skole, og lidt vand, og det lever jeg med en hel dag. ellers spiser jeg faktisk ikke noget. Egentlig har jeg en mor og far som tager sig af mig, men alligevel hader jeg dem som pesten! for de ser mig som en lille pige, og passer på mig, fordi jeg ikke må blive ødelagt .. men de skader mig mere ved at gøre det, for jeg føler mig som i fangeskab. men det er sket at optil flere gange har de slået mig, fordi jeg har sagt dem igen. de skifte humør så hurtigt, at de kan gå fra glad, og så pludselig slå mig. jeg kan ikke rigtig forklare det. men jeg er bange for dem, og har overvejet en plejefamilie. men jeg ved ikke hvordan jeg får fat i en. Som 12 årig blev jeg voldtaget, af en mand i 20'erne, tror jeg. Jeg var med min far nede på kasernen, (da han er skydelære) hvor jeg så bare løb rundt uden for om aftenen. imens min far havde natskydning, og underviste i at skyde om natten. jeg løb rundt ude på en mark, da jeg blev voldtaget. Jeg meldte det aldrig da jeg var for bange. og nu er det forsent. Men da jeg kom tilbage efter voldtægten, havde jeg været ude i min fars bil og taget noget nyt tøj på. (jeg havde taske med fordi jeg skulle være der en hel weekend) Derefter satte jeg mig ind i en hytte, som var ved siden af skydepladsen. og der vented jeg i over 1½ time på at min far var færdig. og derefter kan jeg ikke huske rigtigt hvad der så skete. Selvom jeg har verdens bedste veninde og kæreste, så har jeg det stadig ikke godt med mig selv. de er der selvfølgelig for mig 100%, men alligevel vil jeg bare gerne dø. fordi jeg er simpelthen træt af alting! jeg føler at alt er imod mig. Men mange folk tror mig ikke når jeg siger at jeg har det dårligt. fordi jeg altid laver facader. selv når jeg ikke vil bruge facade, og bare sige hvordan jeg virkelig har det, så sker det automatisk, og jeg siger bare fint, og smiler. kan du/i hjælpe mig? .. fra C
Hej C
Det er rigtig godt, at du har skrevet til brevkassen, for jeg kan forstå på dit brev, at du virkelig har det svært.
Du fortæller om mange rigtig svære ting i dit brev. Ting som gør, at du cutter, drikker, ryger og sniffer hovedpine piller, for at dulme smerten. Det fortæller mig, at du har det skidt, og at du har brug for hjælp.
Du har brug for hjælp. Brug for en voksen, som kan hjælpe dig med de svære ting, og hjælpe dig til at få det bedre!
Du fortæller om flere ting i dit liv, som du har brug for at få snakket om. Det er derfor vigtigt, at du finder en voksen som du kan snakke med. Det kan måske være en i din familie, en lærer på skolen, eller en anden voksen som du føler du kan stole på, og har lyst til at snakke med.
Jeg vil også anbefale dig at logge på Chattrådgivningen. Her kan du anonymt chatten med en rådgiver om det du har oplevet og sammen kan I måske finde frem til en som du kan snakke med. En som kan hjælpe dig til at få det bedre.
Chatten er åben mandag - torsdag kl. 15- 19.
Du fortæller, at du har det så svært, at du bare gerne vil dø. Du skal vide, at der findes andre og bedre løsninger end at dø. Og det at du skriver til brevkassen, er første skridt på vejen til at få hjælp. Jeg håber, at du enten vil snakke med en voksen eller logge på chatrådgivningen, så du kan få den hjælp du har brug for, for at blive en glad pige med lyst til livet.
De bedste tanker
Marianne