Kære du,

Jeg kan godt forstå du er i tvivl - det er en svær situation du står i.

Ud fra det du skriver får jeg fornemmelsen af, at du egentlig er ret afklaret med, at det ikke skal være jer to længere. Og for mig at se, er det der gør dig i tvivl, at det lige nu er trygt og godt, og du ved hvad du har, men hvis I slår op, så bliver det hele usikkert, nyt og ukendt.

Det kendte vs. det ukendte

Når man er i noget, der føles trygt og rart, og som man kender ud og ind, kan man blive lullet ind i en døs, hvor man bliver i det fordi det er komfortabelt og velkendt, men hvor man egentlig ikke længere er følelsesmæssigt investeret. Det kan føles utrygt at give slip på det, fordi man ved hvad man har, men man ved ikke hvad man får, og hvad der venter én, hvis man siger stop.

Men i et forhold skal man ikke bare tage sig til takke eller lade stå til. Det skal være noget man er glad i, noget man har lyst til at kæmpe for, og noget, der giver én energi og livsglæde. Ud fra din beskrivelse lyder det til, at dit forhold er trygt og rart, men ikke gør dig glad, og ikke giver dig energi. Når man har været i et forhold længe er det helt naturligt, at den indledende forelskelse er dampet af, og man er mere i en følelse af at elske. Men der er forskel på at elske. Nogle mennesker elsker vi som kærester, andre elsker vi som venner. Det lyder til, at du har elsket din kæreste som en kæreste, men nu er gået over til at elske ham mere som en ven.

Tvivlen

Det er helt naturligt at blive i tvivl om, om et brud er det rigtige valg. Følelsen af, at det måske vil være forkert, hvis man gør det forbi, er helt almindelig - den skal være der. For igen: du ved hvad du har, men du ved ikke hvad du får. Ud fra din beskrivelse lyder det dog til, at I er nogenlunde samme sted, og jeg tænker derfor, at der er gode muligheder for, at I kan skilles som venner. Et brud som begge parter er enige i er som oftest det bedste brud.

Du skriver, at det ville være nemmere, hvis han var sammen med en anden, for så var beslutningen ligesom truffet for dig. Jeg kan sagtens følge din tankegang, og jeg ved, at der er mange andre, der tænker på samme måde. Ikke desto mindre, så behøver der ikke være en ydre årsag til, at man slår op. At man ikke længere har de samme følelser, og ikke længere har den samme lyst til at være sammen er årsag nok. Dine grunde til at ville slå op er helt reelle, og selvom det er svært, så er det vigtigt at du gør det, der føles rigtigt for dig - også selvom det betyder, at du gør din kæreste ked af det.

Et brud med familien

Du skriver, at du er betænkelig ved at bryde med ham, da det også vil være et brud med hans familie, som du har kendt længe. Desværre er det ofte sådan det er med break-ups: man bryder ikke kun med én person - man bryder med en hel familie og nogen gange en hel vennekreds. Det kan gøre ondt, og det kan være hårdt, og det kan føles rigtig ubehageligt. Men det kan også være det rigtige at gøre. For i et forhold skal man være lykkelig. Og ud fra det du skriver lyder det ikke til, at du er lykkelig i jeres forhold længere.

Hensynet til ham og hans følelser

Du skriver, at du på den ene side føler du holder ham for nar, men på den anden side ikke vil gøre ham ked af det. Det er dejligt at se, at du tænker på ham og hans følelser og gerne vil tage hensyn. Men i nogle situationer dur det ikke at tage hensyn til andre - der er man nødt til at tænke på sig selv. Og jeg tænker, at den her situation er lige nøjagtig sådan en. 

Mange, især piger og kvinder, har svært ved at være egoistiske, fordi de har et stort pleaser-gen. Det kan ofte medføre, at de kommer til at gå på kompromis med sig selv og deres egne behov, fordi de sætter andres følelser og behov først. I mange sammenhænge er det en rigtig god egenskab. Men når det kommer til forhold og følelser, er det vigtigt at være tro mod sig selv. Derfor tænker jeg også, at det er vigtigt at du lytter til dig selv, og mærker efter, hvad det er du gerne vil. For hvis du ikke har lyst til at være sammen med din kæreste mere, så er det helt i orden at sige stop. Også selvom han bliver ked af det.

Og samtidig, så kan det at du gør det forbi også ses som et hensyn til hans følelser. For som du skriver, så har du følelsen af at holde ham for nar. Selvom et brud kan gøre afsindigt ondt, så er det endnu værre at finde ud af, at man er blevet holdt for nar, og at den anden var færdig med forholdet længe inden han/hun valgte at gøre det forbi. Derfor tænker jeg, at den bedste måde at tage hensyn til ham og hans følelser er at være åben og ærlig om hvordan du selv har det.

Tal sammen

Jeg tror på, at åbenhed og ærlighed er vejen frem til et godt liv og et sundt forhold. Derfor vil jeg råde dig til at tage en god lang snak med dine kæreste, hvor du fortæller ham om, hvordan du går og har det, hvilke tanker du har gjort dig om jeres forhold, og at du ikke synes I skal være kærester længere. Hvis det altså er sådan du har det. Ud fra dit brev lyder det til, at det er sådan du har det, men det er kun dig, der ved hvordan du har det.

Afrunding

Du gør dig rigtig mange gode og velovervejede tanker om, hvad du skal og ikke skal gøre i forhold til din kæreste. For mig at se er du ikke i tvivl om, at du gerne vil slå op, men du har rigtig svært ved at gøre det, fordi du er bange for at fortryde og fordi du er bange for at såre ham. Men nogen gange bliver man nødt til at være egoistisk og nødt til at såre. Og jeg tror det her er en af de gange. Selvom det kan føles unaturligt, og måske også ubehageligt, for dig at være egoistisk, så tror jeg, at det er vigtigt at du er det. For det lyder ikke til, at det forhold du er i nu er det forhold du gerne vil være i.

I sidste ende er det kun dig, der kan træffe beslutningen. Jeg håber mine råd kan hjælpe dig lidt på vej, og at du træffer den beslutning, der er den rigtige for dig. Held og lykke!

Mange hilsner,

Siv