Hej! Jeg er 15 år gammel, og jeg vil virkelig gerne flytte hjemmefra. Nu! Det lyder sikkert underligt, fordi jeg er så ung. Det er ikke fordi, jeg ikke har nogle gode forældre. Jeg holder meget af mine forældre, og jeg ser rigtig meget op til dem. Men jeg kan ikke holde ud at være hjemme. Jeg bor 7 km fra nærmeste by. 7 km fra mine venner. Det er den første grund, jeg vil komme ind på. At jeg bor så langt fra alle har altid haft stor betydning for mig, men det er blevet værre, nu, hvor jeg er blevet ældre. Jeg kan aldrig se mine venner eller være sammen med dem, og det er ikke fordi, jeg ikke har nogen. Men alting skal altid planlægges flere dage i forvejen, hvilket også ødelagde mit forhold til min kæreste til sidst, fordi han har det lige omvendt. Alle omkring mig har så meget frihed, de kan gå over til nogle venner lige når det passer dem. Det kan jeg ikke. Det hader jeg. De kan finde på en masse sjove ideer og udføre dem med det samme. De kan så meget... De kan holde deres venskaber ved lige. Og de behøver ikke være sammen med hende en hel dag, for at det kan betale sig. Hvis jeg skal være sammen med nogen eller tage nogen steder hen, skal det være virkelig vigtigt for, at det kan betale sig. Ellers bliver mine forældre meget trætte af at køre mig. Og det er de nødt til, fordi der ikke går nogen busser herud. Og jeg kan ikke cykle hele tiden, slet ikke om vinteren, men jeg bor på ved en meget farlig vej, hvor flere er blevet kørt ned, fordi det er en meget lang, lige vej, hvor folk kan køre meget hurtigt. Det er ved at ødelægge et af de mest betydningsfulde venskaber, jeg har, for mig! Fordi at jeg har det sådan, gør det samtidig også, at jeg bliver nemt jaloux på den ene af mine venner, der har allermest frihed til at gøre, som vedkommende vil. At den person nogle gange bare lige pludselig tager afsted hjemmefra om aftenen og kommer først hjem midt om natten, fordi vedkommende har det så sjovt med sine venner, at man ikke liiiige får løsrevet sig. Og forældrene siger ikke noget specielt til det, for personen passer stadig sin skole, sit arbejde og sin familie. Jeg gør ikke andet end at passe min skole, mit arbejde og min familie. Det er jeg meget, meget træt af. Så sent som i morges har jeg haft et mindre skænderi med personen, hvor vedkommende sagde til mig, at det gjorde personen meget sur, når jeg blev så kold og "sur". Og det er i sig selv nok! Den ven betyder så meget for mig, jeg vil gøre alt for at komme over den envy, jeg har i mig. Jeg er træt af den... Og ja, jeg burde sikkert kunne leve med at være fanget her og få det bedste ud af den evige stilhed, jeg har omkring mig! Men det kan jeg bare ikke, ligegyldigt hvor hårdt, jeg prøver, så kommer den der følelse altid snigende igen før eller siden, selvom jeg bliver ved med at sige til mig selv, at jeg ikke behøver alt det der, de andre har... Og så skændes min familie bare konstant! Ikke med mig, men de råber af hinanden hele tiden. Det er pga. mine mindre søøskende. En lillebror på 13 og en lillesøster på snart 7. De kan ikke enes. De er grådige begge to, og stædige! De skændes hver dag, flere gange om dagen. De slår hinanden, smækker med dørene. Så råber min mor og far af dem. De kan ikke stille noget op, for selv når de har prøvet at sætte sig ned og tage en snak med dem om det, så går der altid maks en halv dag, så råber og skriger de igen! Det er rædselsfuldt! Jeg ikke holde det ud. Der kan gå uger uden jeg overhovedet kommer op i vores stue, jeg holder mig efterhånden på mit værelse. Jeg gider ikke være sammen med dem, når de er sådan. De roder og sviner og så skriger de endnu mere fordi de ikke gider rydde det lort de laver op igen! Hvor jeg dog hader det. Jeg vil virkelig gerne bo for mig selv i et lillebitte værelse, hos en sød, gammel dame. Så kan jeg få fred om ørene og komme hjem på besøg en gang i mellem. Jeg er meget moden af min alder. Jeg går i niende klasse. Jeg får meget tit at vide, at jeg er meget moden i forhold til alle andre omkring mig. Jeg har altid gjort et godt arbejde i skolen, og jeg får stort set kun gode karakterer (en gang i mellem er der en historie-opgave, der kun giver et 4-tal, men det hører til sjældenhederne). Jeg er elevrådsformand på min skole, og jeg er med i skolebestyrelsen. Jeg har et arbejde ved en bager, som jeg er rigtig glad for. Jeg vil gerne være forfatter, jeg skriver en enormt meget. Jeg har været på Forfatterskole! Jeg kan finde ud af at lave mad, har endda fået 10 i hjemkundskab (det var jeg bare selv overrasket over). Jeg laver mad herhjemme en gang om ugen. Jeg vasker alt familiens tøj hver weekend, så får jeg 200 kroner om måneden, hvor størstedelen går til min telefonregning. Jeg har fået 12 i Matematik Problemregning i terminskarakterer. Ingen har nogensinde været i tvivl om at jeg skulle på gymnasie og længere endnu efter det. Jeg ville i en periode gerne på et high school year i udlandet, men det har vi desværre ikke råd til... Jeg har sagt til min mor, at jeg gerne vil flytte så hurtigt som muligt. Hun synes selvfølgelig, jeg skal vente til jeg er færdig med niende klasse og sådan. Hun flyttede selv som 16-årig. Men hun tror også på, at jeg ville kunne klare det. Spørgsmålet fra mig lyder så, KAN man flytte som 15-årig, selvom man ikke har de store problemer hjemme? Hvordan finder man en udlejer i sit eget område, der ikke er sindssygt dyr? Jeg håber virkelig jeg hurtigt kan få hjælp, jeg har virkelig brug for det! Har ligget siden klokken 5.45 i morges og tænkt over det her. Har tænkt over det siden jeg var 14 generelt. Jeg vil så gerne væk her fra. Jeg vil så gerne starte på en frisk et sted, hvor jeg selv styrer præmisserne! Hjælp mig, hjælp mig, hjælp mig! Mange hilsner Tania.