Kære dig

Og velkommen til Cyberhus. Det er godt at du skriver herind, så du ikke skal gå alene rundt med alle dine tanker.

At være ung og igang med at skabe din egen identitet, er noget alle skal igennem, og det lyder også til at det er noget du tænker meget over, hvem er du og hvad skal du blive til. Alle disse tanker, afføder ofte trangen til at være barn igen, så det er en helt normal følelse du har. Og de dage hvor du bare har lyst til at se en film eller spille et spil som du gjorde da du var yngre, skal du bare nyde, det er helt almindeligt.

Du behøver ikke sige farvel til din barndom, men prøv bare at nyde den udvikling og de muligheder der følger med det at blive voksen. Og det gode er jo at de minder vi har fra barndommen kan vi bære med os hele livet.

Det at blive voksen, og skal klare sig selv kan være en skræmmende tanke, når man er vant til at andre klare det hele, og det er helt naturligt at man nogle dage bare har lyst til at være barn igen, og blive beskyttet af de voksne omkring en, og gøre ting man gjorde som barn. Grunden til det, er at da vi var små, blev der ikke stillet så mange krav til os, og de voksne beskyttede os. Den minder os måske om noget trygt. Så er man pludselig ved at blive voksen, kravene bliver større, vi skal tage beslutninger, som man måske slet ikke føler sig klar til.

Måske er det en idé at dele dine tanker med dine forældre, og så kan i sammen finde en måde langsomt at give dig mere og mere ansvar der hjemme, f. eks at lave mad engang imellem, og selv vaske tøj. På den måde får du et større og større følelse af at du sagtens kan klare nogle ting selv, og du bliver gjort klar til en dag at flytte hjemmefra.

Om du vil tage skolen eller uddannelse seriøst, er jo helt op til dig, det er jo dit liv og fremtid det drejer sig om, og det er dit ansvar at få skabt dig et godt liv. Som ung har man måske mere lyst til at feste og have det sjovt, men jeg er nu ret overbevidst om at man sagtens kan have det sjovt og alligevel klare en udannelse. Du skal ikke stå alene med disse tanker om hvad du kan eller skal, prøv at aftale et møde med din uddannelsesvejleder, og så kan i sammen finde en løsning.

Der er så mange gode ting der venter på dig, og uanset hvad du vælger, så skal du tænke på at livet venter på at du griber det, nyd det gode du har lige nu, vær ung, mor dig. Livet er værd at leve.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Hilsen Isabella