Kan ikke sige farvel til min barndom
brevkassespørgsmål
Kan ikke sige farvel til min barndom
Hej :) Jeg håber i kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre... Jeg har det meget svært for tiden, jeg gæder tit (og nu) for jeg har det at mit liv snart er slut. Som om det ikke er værd at tage skolen seriøst eller tag uddannelsen. Men jeg prøver stadige at tag mig sammen og mit gennemsnit er 6,9 så det er okay. Men har det stadige væk dårligt, jeg er begyndt men at gøre mange ting som jeg gjorde i min barn som se gamle film spil gamle spil og gør alt muligt som jeg kunne lid som barn. Men samtidige drikker, fester og ryger lidt både smøger og vandpibe. Men overvejer at stoppe med rygning for altid og overvejer at drikke mindre. Jeg har mange gode venner som jeg har det godt med, men nu har en af mine venner scoret en pige som jeg var virkelig vild med men vidste at hun ikke havde det på samme måde, for det har aldrig været piger der har værrt intersseret og det for mig også til at tænke om jeg skal lave alene i resten af mit liv. Og mit sidste problem er at jeg ikke kan holde tænkerne ud om at jeg skal arbejde til jeg måske bliver pensioneret. Håber at i kan svare hurtigst muligt, for følger at jeg ikke har lyst til at leve mere...
Svar:
Kære dig
Og velkommen til Cyberhus. Det er godt at du skriver herind, så du ikke skal gå alene rundt med alle dine tanker.
At være ung og igang med at skabe din egen identitet, er noget alle skal igennem, og det lyder også til at det er noget du tænker meget over, hvem er du og hvad skal du blive til. Alle disse tanker, afføder ofte trangen til at være barn igen, så det er en helt normal følelse du har. Og de dage hvor du bare har lyst til at se en film eller spille et spil som du gjorde da du var yngre, skal du bare nyde, det er helt almindeligt.
Du behøver ikke sige farvel til din barndom, men prøv bare at nyde den udvikling og de muligheder der følger med det at blive voksen. Og det gode er jo at de minder vi har fra barndommen kan vi bære med os hele livet.
Det at blive voksen, og skal klare sig selv kan være en skræmmende tanke, når man er vant til at andre klare det hele, og det er helt naturligt at man nogle dage bare har lyst til at være barn igen, og blive beskyttet af de voksne omkring en, og gøre ting man gjorde som barn. Grunden til det, er at da vi var små, blev der ikke stillet så mange krav til os, og de voksne beskyttede os. Den minder os måske om noget trygt. Så er man pludselig ved at blive voksen, kravene bliver større, vi skal tage beslutninger, som man måske slet ikke føler sig klar til.
Måske er det en idé at dele dine tanker med dine forældre, og så kan i sammen finde en måde langsomt at give dig mere og mere ansvar der hjemme, f. eks at lave mad engang imellem, og selv vaske tøj. På den måde får du et større og større følelse af at du sagtens kan klare nogle ting selv, og du bliver gjort klar til en dag at flytte hjemmefra.
Om du vil tage skolen eller uddannelse seriøst, er jo helt op til dig, det er jo dit liv og fremtid det drejer sig om, og det er dit ansvar at få skabt dig et godt liv. Som ung har man måske mere lyst til at feste og have det sjovt, men jeg er nu ret overbevidst om at man sagtens kan have det sjovt og alligevel klare en udannelse. Du skal ikke stå alene med disse tanker om hvad du kan eller skal, prøv at aftale et møde med din uddannelsesvejleder, og så kan i sammen finde en løsning.
Der er så mange gode ting der venter på dig, og uanset hvad du vælger, så skal du tænke på at livet venter på at du griber det, nyd det gode du har lige nu, vær ung, mor dig. Livet er værd at leve.
Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, ellers er du velkommen til at skrive igen.
Hilsen Isabella
Relateret indhold
Er bare træt af alt og vil gerne dø
Er bare træt af verden forstår ik hvad der er så dejligt ved at leve føler ik jeg har nogen grund til at leve mere har depression pstd angst adhd og selvmordstanker er bare træt af alt og savner virkelig min ex så f meget men ved ik hvad jeg skal gøre mere er bare træt
Pedro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Ensom eller alene
Hej...
Når jeg siger: "Jeg kan ikke lide mennesker", griner alle bare af mig. Folk er vant til min glade og "sociale" personlighed. Problemeter er bare at jeg ikke bliver glad af at være sammen med andre, jeg bliver utroligt fortvivlet af det og jeg føler at folk spilder min tid. Jeg har...
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål
Jeg er bare så vred på min far
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min far og mor skændes rigtig meget og jeg har fundet ud af at min far har en anden. Min mor er ked og vred og siger han har været utro og at det aldrig kan blive godt igen. Jeg ved godt det er min mor og fars konflikt og at de må finde en løsning. Men jeg er...
Kasper fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
