Kære Nanna

Hvor er jeg glad for, at du skriver herind. Jeg kan godt forstå, at du har mistet modet lidt - men jeg håber virkelig, at svaret her kan hjælpe dig!

Først og fremmest vil jeg sige, at det er enormt flot, at du har rakt ud efter hjælp - både her, men især også ved at fortælle om din fars overgreb til din farfar og farmor. Det kræver meget mod! Jeg er ked af at høre, særligt hvad din far udsætter dig for, men også dine bedsteforældres reaktion, da du fortalte dem det.

Jeg vil starte med at sige, at det at din far tvinger dig til sex, er på ingen måde i orden - og det virker også til, at du er selv er helt klar over det. Desværre oplever nogen, at når der sker noget i en familie, som f.eks. seksuelle overgreb, så reagerer nogen ved at skubbe det ind under gulvtæppet og ikke ville snakke om det. Og måske ikke vil anerkende/indse, hvad der sker, fordi det simpelthen er for svært for dem at håndtere. Derfor kan det være, at dine bedsteforældre ikke ved, hvordan de skal håndtere det og reagerer ved at give dig en lussing? Det er ikke for at forsvare dine bedsteforældres måde at håndtere situationen på - fordi den mener jeg er meget forkert - men det kan være en forklaring på, hvorfor de handler, som de gør. At de oplever, at det kan være for svært at snakke om, fordi det er så tæt på. Der kan det være lettere at snakke med nogen, der ikke er følelsemæssigt involveret - og hvor der også er hjælp at hente for dig!

Og derfor er der også håb for et bedre liv for dig uden overgreb. Hvor du helt præcist kan få hjælp, vil jeg komme ind på senere. Jeg vil lige først skrive lidt til noget af det andet, du fortæller.

Du skriver, at du i høj grad har skulle klare dig selv, ellers bliver du mobbet og drillet af din familie. Jeg kan godt forstå, at det har været rigtig hårdt, at du ikke oplever, at dine forældre støtter dig, og at du føler dig alene. Det er enormt vigtigt, at vi som mennesker oplever at være holdt af og har tillid til de mennesker, der er tættest på os. Oplever vi ikke det, vil vi bruge enormt meget energi på bare at være - og hjemmet som ellers burde være det sted, vi skulle slappe af, bliver et hårdt sted at være.

Jeg kan derfor godt forstå, hvis du oplever, at det hele virker hårdt og uoverskueligt. Du skriver også, hvordan du føler et pres fra dine forældre ift. at få gode karakterer. Måske du oplever, at dine karakterer er noget, du har kontrol over, og at du kan "ramme" dine forældre ved kun at få et 7-tal? Jeg tænker i hvert fald, at det vil være naturligt, hvis du oplever, at det er en måde, du kan reagere på det, der sker derhjemme. Og at det der sker derhjemme måske opleves ukontrollerbart og som noget, du ikke har indflydelse på? Som sagt kan du have indflydelse på din situation ved at søge hjælp, men det er helt naturligt, at du lidt har mistet modet, og måske har fået oplevelsen af ikke at kunne.

Udfra det du skriver, er mit indtryk, at du er en pige med et stort hjerte for andre, især dem der har det svært. Det kan også godt lyde som om, som du også selv skriver, at du ofte sætter menneskers behov før dit eget. Det er en god egenskab indimellem at kunne tilsidesætte egne behov, og også at have et ønske om at hjælpe andre. Men i dit tilfælde lyder det som om, at du i højere grad skal lytte til dine egne behov og passe på dig selv. Det er dog virkelig vigtigt for mig at pointere, at det din far gør, aldrig er din skyld - og det lyder som om, at du har forsøgt at stoppe det, uden held. Du bliver derfor nød til at få hjælp fra andre til at få ham til at stoppe. 

Jeg vil kraftigt råde dig til at tage kontakt til den kommune, som du bor i. De kan nemlig sørge for, at du får hjælp her og nu. Du har mulighed for at henvende dig anonymt, hvilket du måske kan opleve som en fordel, da du så kan få svar på alle de spørgsmål, du måske sidder med. Det kan være spørgsmål som, hvad gør jeg for at få hjælp? Hvad vil der komme til at ske? Med mig? Min familie? Og min far? 
Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du finder ud af, hvem du skal ringe til, kan du altid besøge vores anonyme 1-1 chat og oplyse hvilken kommune, du bor i, så kan vi hjælpe dig videre derfra. Du kan også ringe til Center for seksuelt misbrugte, som både har telefon- og chatrådgivning. En anden mulighed kunne også være Børns vilkårs chat og telefon. De har åben hver dag, og har også en bisidderordning, som du vil kunne få gavn af. Udover overgrebene sker der også meget andet i din familie, som jeg godt kan forstå, er svært at være i. Jeg kan godt forstå, at du ikke føler, at du kan stole på nogen, efter de svigt og tillidsbrud du har oplevet. Men jeg tænker alligevel, at det vil være rigtig godt, hvis du måske kan tænke over, om der er en, du måske kan snakke med omkring alt det, du oplever? Måske en lærer på dit gymnasie? Ellers er du også meget velkommen til en snak i vores førnævnte 1-1 chat.

Grunden til at jeg nævner alle de her mange forskellige steder, er fordi, jeg fornemmer, at du har brug for, at der sker noget lige nu. Og fordi du allerede har forsøgt at få hjælp ved dine bedsteforældre.

Jeg kan godt forstå, hvis du med den reaktion, de kom med, har oplevelsen af ikke at kunne sige det højt, hvad din far gør ved dig. Det er dog vigtigt for mig at sige, at det er det helt rigtige, du har gjort! Og at det er ekstremt vigtigt, at du kontakter nogen (igen), så din fars overgreb kan blive stoppet. Jeg håber, at du kan samle modet igen og få ringet til en af de steder, jeg lige har nævnt. De vil helt sikkert kunne hjælpe dig videre. 

Jeg håber virkelig, at du vil give det en chance og række ud efter hjælpen igen. 

Med ønsket om alt det bedste,
Pernille