Hej med dig.

Jeg kan forstå på dit brev, at du er rigtig frustereret over, at du ikke kan finde motiationen i skolen lige nu. Jeg er sikker på, at du ikke er den eneste som har oplevet, at være en god elev, men alligevel ikke kan finde motivationen til at tage i skole og få lavet sine afleveringer. Det er også meget normalt, at ens motivation er forskellig i perioder, men det lyder til, at du føler dig meget presset over din manglende motivation, og er skuffet over dig selv.

Du skriver ikke, hvad der er årsagen til, at du har skiftet skole fem gange. Jeg tænker umiddelbart, at når man flytter skole, så tager det lidt tid før man har vænnet sig til den den nye skole, sine klassekammerater og ens lærere. Det er helt normalt at ens fokus og opmærksomhed er rettet mod det, og ikke så meget på at gøre det godt i skolen. Og særligt når man som dig har skiftet så meget skole, så tænker jeg at det er en helt normal reaktion, at det ikke er skolen der er første prioritet. Det kan også være, at du har andet at se til udover skole, og at det tager meget af din tid og energi?

Du skriver at du har store mål og krav til dig selv, men at du aldrig opnår det. Jeg tænker også, at det må være svært for dig at nå alle dine mål, det vil det nok være for alle. I dag er der desværre mange krav til piger om, at man skal være dygtig i skolen, få gode karakterer, men også have et flot udseende, være slank og dyrke motion, og samtidig have mange veninder og være populær. Altså alt i alt skal man være perfekt. Men det er der ingen der er - eller kan blive. Det er et uopnåeligt mål, og desværre er det eneste det medfører at stræbe efter det perfekte, det er at man bliver nedslået og skuffet, fordi man ikke kan leve op til sine krav. Men jeg kan sagtens forstå, at det er svært når man ikke opnår sine mål. Det kan være at de egentlig virker rimelige overkommelige, men hvis du har meget at se til, så er det ikke realistisk, at du kan nå det hele. Jeg tænker lidt, at det kan være en god idé, at du reflekterer lidt over, hvilke krav det egentlig er, du skal opnå - er det dine egne krav eller er det nogen andres? Og samtidig er det også en god idé, at prøve at øve sig i at rose sig selv, for det man opnår. Det kan være små ting, som måske kan virke underlige at rose sig selv for, men det er bare vigtigt at anerkende sig selv og rose sig selv for de ting, som man faktisk når. Og det kan også være, at du skal kigge lidt på de mål du har for dig selv, og se om der er nogle andre mål eller delmål, som du i stedet kan fokusere på, og som rent faktisk er realistisk for dig at opnå. Jeg ved godt, at det kan være svært, men prøv alligevel. For eksempel er det jo super godt, at du selv synes at du er en af de bedste elever. Det synes jeg at du skal huske, og rose dig selv for.

Du skriver ikke, hvad der kan være årsagen til at du har mistet motivationen i skolen. Der kan jo være flere grunde til at man mister motivationen, og som sagt så behøver det ikke at handle om skolen, men det kan ligeså vel handle om andre ting udenfor skolen. Så det kan være fint, hvis du kan prøve at reflektere lidt over, hvad der kan være årsagen. På den måde kan det være lettere at finde motivationen igen, hvis man kan arbejde med det, som har været årsagen. Men jeg tænker alligevel, at du kunne prøve at se, om du kan finde nogle ting, som du godt kan lide ved at gå i skole, og som du kan prøve at fokusere på. Jeg tænker også, at du måske kunne snakke med en lærer? Måske du har en lærer, som du føler dig tryg ved og som du kan tale med. De fleste lærere har oplevet at have dygtige elever, som pludselig mister motivationen, og derfor kan det være fint, hvis du i fællesskab med din lærer finder ud af, hvad I kan gøre sammen for at få den tilbage igen. Ud fra det du skriver, så lyder det ikke til at du er træt af skolen, men at det ærger dig, at du pjækker og du ikke får afleveret dine lektier. Du skriver også i dit brev, at "du er en af de elever som pjækker ofte". Det kunne lyde som, at du kan være lidt forvirret og egentlig også frustreret over, at du normalt ser dig selv som en dygtig elev, men nu identificerer dig "en som pjækker". Det kan være utrolig frustrerende, at man ikke er som man plejer at være, og at du måske egentlig ikke har lyst til at pjække, men du gerne vil "tilbage" til at være en dygtig elev? Men i stedet for at bebrejde dig selv, så tænker jeg at det er okay at sige, at du måske går igennem en lidt hård periode lige nu, men så kigge på, hvad du og dem omkring dig kan gøre for at du får din motivation tilbage, men samtidig også erkende at det kan tage lidt tid.

Jeg tænker også på, om du har nogen du kan snakke med om, hvordan du har det? Når man har det svært, så kan det altid hjælpe lidt at have nogen at snakke med. Måske du har en god veninde du kan snakke med, som kender dig godt, og som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du finder din motivation igen? Det kan også være, at du har nogle forældre som du kan snakke med, og som kan støtte dig. Du er også altid velkommen i vores 1-1 chat, hvor du kan få en snak med vores rådgivere, om hvordan du har det, og få nogle gode råd. Ellers er du også velkommen til at skrive herind igen i brevkassen, hvis du har brug for at få svar på nogle opklarende spørgsmål.

Mange hilsner
Pernille