komme flere gange

brevkassespørgsmål

komme flere gange

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 2 måneder siden

Jeg undrer mig bare over hvorfor piger kan være så forskellige. Jeg kan fx kun komme en gang når jeg gør det med mig selv. Så har jeg ikke lyst mere før der er gået lang tid. Så kan jeg igen. Min veninde kan derimod fortsætte når hun er kommet og så lidt ofte komme igen. Ja, der var faktisk en gang hun stadig fortsatte og så kom hun tredje gang. Men så var hun også træt! Men det virkede som om den tredje gang var den største. Hvordan kan det være vi piger er så forskellige? Kan man træne sig op til og komme i små serier eller hvad man skal sige lissom min veninde?

Håber ikke det er et dumt spørgsmål.

hilsen Maya

Svar: 

Hej Maya
Det er slet ikke et dumt spørgsmål du stiller, jeg kan derimod sagtens forstå at du undrer dig over, hvordan nogen piger kan få flere orgasmer i streg. Så det er kun rigtig godt at du skriver ind.

Som du nok allerede nu har opdaget, så er det meget forskelligt, hvor mange orgasmer piger kan få i streg. Det er også meget forskelligt, hvor meget der skal til før man får orgasme. Nogen skal ikke bruge så lang tid, og kan sagtens komme igen flere gange, og nogen skal bruge lidt længere tid. Så der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet.
Du spørger om det er muligt at kunne træne sig til at få flere orgasmer. Og det er det faktisk. Det bedste du kan gøre er, at prøve dig frem, og forsøge at lære din krop at kende stille og roligt ved at eksperimentere med, hvad du bedst kan lide. Det kan godt tage lidt tid før det lykkedes, men ofte kræver det at man kender sin krop rigtig godt. Jeg kan anbefale dig at læse den her artikel om onani for piger, og læse sexliniens gode råd til piger, dem finder du på den her side. Det kan være at du kan finde lidt inspiration.

Ud fra hvad du skriver, så lyder det til at du også gerne vil prøve at have flere orgasmer. Og selvom at jeg godt kan forstå, at det er noget som du gerne vil prøve, så tænker jeg også, at onani handler meget om nydelse, at du nyder dig selv og din krop, og at få en orgasme eller flere ikke behøver at være målet. Så hvis du efter lidt tid stadig ikke kan få flere orgasmer i streg, så tænker jeg, at du i stedet kan fokusere på den orgasme som du kan få. Det betyder ikke, at det bliver dårligere kun at få en. Det kan være at din venindes 3. orgasme er lige så god som din ene. Derudover så kan det faktisk godt tage lidt tid for kroppen "at glemme" en orgasme. Selvom det er meget forskelligt, så kan der faktisk gå op til en uge før orgasmen er ude af kroppen igen. Det er er måske derfor, at der kan gå noget tid før du har lyst igen. Det er helt normalt. Men jeg kan godt forstå, at det kan være svært ikke at sammenligne sig med andre, og det er meget almindeligt at spekulere over, om ens sexlyst mon er "normalt" - altså at man ofte har lyst. Men ens sexlyst kan ændre sig med tiden og i takt med alderen, og samtidig kan det også være at den ændrer sig, når du engang får en kæreste.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program