Ingen forandring gennem flere år..
Ingen forandring gennem flere år..
Kære Cyperhus... Jeg er en 15 årige pige som er igang med, at færdiggøre 9.klasse.. Jeg har en kæreste på 17 år som betyder alt for mig, mig og ham kan dele alt sammen! Nu kommer mit ret sørgelige problem.. For flere år siden da jeg gik i 6 - 7.klasse var jeg en rigtig gade tøs og gik med 1 tons sminke.. Jeg brugte vold på de mennesker som ikke gjorde, hvad jeg bad dem om! Folk begyndte, at miste alt respekten til mig, men jeg kæmpede videre.. Som jeg selv altid siger " Magen hakker ned i hierkiet" Folk begyndte at hade mig, til sidst stod jeg tilbage med ét par stykker.. I den tid blev der oprettet en hade gruppe med mig på facebook.. Jeg gik i 6-7.klasse på det tidspunkt.. Da jeg opdagede gruppen lod jeg som ingenting.. Jeg har altid spillet kold og sej i disse tilfælde.. Selvom jeg græd indevendigt troede jeg at jeg ville blive stærkere af det.. Siden den dag til nu har jeg altid troet, at gruppen er blevet slettet.. men nej! her for nogle dage siden søgte jeg på facebook, den eksisterer stadig men er ikke aktiv.. Det gjorde så ondt, at se på det! Jeg har mistet lysten i at gå på computeren nu.. Efter alle de ting jeg har oplevet i mit liv, er jeg ikke typen som beder om hjælp.. Jeg aner ikke hvordan jeg får det hele ud.. Håber i kan give mig nogle råd..
Hej med dig
Jeg kan godt forstå det må have gjort ondt at se at hadegruppen stadig eksisterer når nu det er nogle år siden at du var sådan, men jeg synes det er fedt at høre at du ikke er en ”gadetøs” mere, og at du ikke længere ser vold som en løsning...
Du skriver du altid har spillet kold og sej, men at du græd indvendigt – og når du skriver at du ikke er typen der beder om hjælp normalt, så får jeg lidt et billede af en pige, som gerne vil gemme sig bag et ”hårdt ydre”, men faktisk er et meget følsomt menneske.. Jeg ved ikke hvorfor du føler at du skal gemme din følsomme side væk, for jeg har på fornemmelsen, at det er en fantastisk, omsorgsfuld og stærk pige, som verden ville se, hvis du turde vise lidt mere af den side. Jeg tror faktisk at du ville føle du blev stærkere af at vise mere af den side – for man bliver ikke stærkere af at skjule det – som du også oplevede.. Det kan godt være omverdenen tror man er stærkere, hvis man skjuler det – men sådan føles det ikke.. Det bliver nærmere bare tungere og sværere at skjule, jo mere man gemmer på...
Når du ikke er typen, der beder om hjælp, synes jeg virkelig det er flot at du har skrevet hertil – og jeg vil forsøge at give dig nogle råd:
Først helt konkret mht. Facebook-gruppen
Jeg synes du skal få den gruppe slettet. På facebook kan du faktisk anmelde en gruppe, der er krænkende eller angriber en person. Det er imod facebooks regler at have sådanne grupper. Der er en ”knap” inde på gruppens side, hvor der står ”anmeld gruppen”. Hvis du ikke kan finde knappen, kan du se en vejledning under facebooks hjælp-funktion. Hvis du vælger at anmelde gruppen, er det selvfølgelig fortroligt – så de vil ikke få oplyst at du har gjort det..
I forhold til at få det hele ud..
Du skriver du ikke aner, hvordan du får det hele ud. Det forstår jeg som at du gerne vil have de følelser du har indeni, som gør ondt, ud. Og det kan jeg sagtens forstå at du gerne vil, og måske har brug for, når nu du altid har været den lidt hårde pige, som har skjult sine problemer for andre. Den aller bedste måde at ”få dem ud” på, er at få snakket med nogen om det. Selvom det kan virke som et stort skridt, så virker det bare ofte som en stor lettelse, at dele sine problemer med nogen man stoler på.. Hvis man går og skjuler det indeni, så føles det nærmere som om, at det bare bygger ovenpå, hver gang man oplever noget svært, og til sidst er hovedet bare helt fyldt med alle de ting, som gør ondt. Du skriver der er sket mange ting i dit liv – så tænker jeg om du kunne dele noget af det og dine følelser i forbindelse med hadegruppen med en god veninde? Eller måske dine forældre? Du skriver at du kan dele alt med din kæreste.. Hvor meget taler I om dine følelser? For måske kan du også bruge ham, til at komme ud med det hele?
Jeg tror du vil opleve, at begynder du at åbne lidt op for dine følelser overfor din kæreste, ven eller familie, så vil du opleve at du bliver lettet af at dele det med en der lytter og som du stoler på – så man ikke føler man står alene med det... men jeg tror også du vil opleve at du vil føle at du får et tættere forhold til den/ dem du deler dine følelser med.. og et tæt forhold som det, kan virkelig være guld værd næste gang man får et problem..
Har du brug for at ”øve” dig lidt i at tale om følelser inden du vil kaste dig ud i at "få det det hele ud", så synes jeg du skal logge på vores chat en dag.. Her sidder der også voksne som gerne vil lytte og hjælpe med at få sat ord på det hele..
Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget, og at gruppen på facebook snart bliver slettet, så du ikke længere skal blive mindet om den periode af dit liv..
De bedste hilsner fra Heidi