Følelser ude af kontrol
brevkassespørgsmål
Følelser ude af kontrol
Hej.
Jeg er 18 år, ig jeg har altid været god til at kontrollerer (undertrykke) mine følelser (jeg har det meget svært med at vise hvad jeg rigtigt føler), jeg har altid været god til at tage hensyn til andre mennesker, og jeg prøver så vidt muligt at undgå at blive irriteret/at vise at jeg bliver irriteret og sur, men her på det seneste er det bare gået helt galt med sådan noget. Min egen familie, venner og stort set alt irriterer mig grænseløst, og jeg græder ret tit, på grund af det. Det er sket et par gange her indenfor de sidste par måneder, at jeg har overreageret over et eller andet, og derefter låst mig inde på mit værelse og tænkt over, hvor dårligt et menneske jeg er og, hvor meget lettere det hele ville være, hvis jeg ikke eksisterede.- og hver gang jeg gør det der, håber jeg mere end noget andet, at en eller anden kommer ind og ser mig, ser at jeg græder! Men det sker aldrig. Jeg prøver at skrive det jeg føler -og grunden til det ned, og jeg lader dem lægge frit omkring, for at en eller anden skal finde dem og se dem, for jeg kan ikke selv sige til folk, hvordan jeg har det, jeg aner ikke hvordan jeg skal få det sagt. Jeg ved knap nok, hvorfor jeg har det som jeg har. Jeg føler at jeg skal lave om på mig selv for at være den som min familie vil have at jeg er, men jeg kan bare ikke klarer det længere.
Jeg savner en at snakke med, som forstår, hvordan jeg har det, uden at jeg selv ved, hvad der er galt. Og jeg savner, at min familie kommer til mig og spørger om der er noget galt, men det sker ALDRIG. Jeg ville ønske at de kunne høre det, når keg græder.
Jeg vil bare gerne vide, hvad der er galt med mig. Så jeg kan gøre noget ved det - så jeg kan blive "normal" igen, for jeg ved ikke helt, hvor meget længere jeg kan klare at have det sådan her.
Hilsen A
Svar:
Hej A :-)
Det lyder til, at du er inde i en periode, hvor du har det rigtig svært. Det er aldrig rart at føle, at man ikke kan kende sig selv, og at føle sig trist, selvom man ikke ved, hvad man føler sig trist over.
Når man er ung, er der rigtig mange ting som man skal vænne sig til og forholde sig til. Man går fra at være barn til voksen, og får mere ansvar ift. sig selv. Det i sig selv kan være rigtig svært, især når hormoner osv. flyver rundt i kroppen.
Måske det hele lige i øjeblikket er lidt for meget for dig. Du skriver selv, at du plejer at være god til at undertrykke dine følelser, hvilket jo også kan være det som kommer til udtryk nu, fordi du ikke føler, du kan holde inde på frustrationer og tanker mere. Måske du har oplevet et eller andet indenfor den sidste tid, som har gjort dig meget ked af det, og som du holdt inde med. Til sidst kan man bare ikke holde det inde mere, og så er det klart, at du bliver ked af det og ønsker, at din familie skal se, at du har brug for dem at snakke med.
Alle mennesker har behov for at udtrykke deres følelser engang imellem, og skal have lov til at blive irriteretet og sure, for at sætte en grænse på "nu er det nok". Det er helt ok at vise, og i fremtiden kunne det måske være en god idé at tænke over, at du ikke altid behøver være sød og rar, men også kan have meninger og udtrykke følelser. Det er nemmere for andre at forstå én, hvis man siger tingene som de er, i stedet for at gå og blive trist indvendig. Det kan godt gøre folk lidt usikre på hvor de har én, da de ikke ved hvad der foregår i ens tanker.
Når du bliver rigtig ked af det, og du ønsker at din familie skal se at du er ked af det, tænker jeg, at du evt. kan prøve at sende din mor eller far en SMS, hvor du fx skriver "Vil du ikke lige komme på mit værelse?". Ofte har man nemmere ved at fortælle hvad man føler når man er ked af det, og hvis de kommer op og snakker med dig, mens du er trist, så vil mange ofte opleve at de får lettere ved at tale "fra hjertet". Du behøver ikke komme med en lang forklaring på hvorfor du er ked af det - du kan jo bare sige, lige som du så fint skriver her, at du føler dig lidt overvældet af dine egne følelser, og at du ikke føler at du er den person din familie synes du skal være. Jeg er sikker på, at dine forældre vil fortælle dig, at du er lige præcis som du skal være, og forhåbentlig hjælper det dig at fortælle dem lidt om at du føler dig ked af det i øjeblikket :-)
Håber du når i mål med det!
Mange hilsner
Christina.
Relateret indhold
Sexliv
Hejsa.
Jeg har en kæreste på 17 år. Elsker ham rigtig meget, og vi har været sammen i 2 måneder. Vi har "prøvet" at have sex, men hver gang, er der et problem. De første 2 gange han lagde op til det blev jeg bange og kom til at spænde så han ikke kunne trænge ind i mig. Nu har vi så...
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Tanker, nervøsitet og problemer?
Hej Cyberhus!
Jeg er en pige på 16 år, der lige er gået ud af 9. klasse. Jeg har den dejligste kæreste, og det bedste forhold man kunne ønske sig. Vi stoler på hinanden blindt, elsker hinadnen og er bare rigtig gode ved hinanden. Alt er perfekt, og vi har haft nogle gode år sammen i...
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Forvirret forelskelse
Hej Cyberhus. For lang tid siden i 3. Klasse "opdagede" jeg denne her pige, og lige siden har jeg altid været en smule vild med hende. Det har altid været i stigende eller faldende grad at jeg har været vild med hende. Jeg går i ottende klasse nu. Her på det sidste er jeg virkelig blevet mindet...
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
