Hej du

Når jeg læser dit brev, så kan jeg meget godt forstå, at du føler dig nedtrykt og opgivende. Det er bestemt ikke særlig rart at føle at folk er ligeglade med én - det kan gøre rigtig ondt indeni. Og derfor er det forståeligt, at du har haft brug for at læsse af og sende det afsted herind. Det er rigtig flot, at du har gjort det, og jeg giver dig meget gerne et svar tilbage.

Du skal vide, at du er helt godt nok, som du er. Det kan være svært at tro på, hvis man oplever modgang i hverdagen. Når man ikke føler, at man kan ligeså meget som andre eller at folk sætter pris på én, som man er. Så kan man bilde sig selv ind, at de andre nok har ret - det er en helt naturlig reaktion. Det er dog ikke altid tilfældet. Du skriver, at du har brug for din families accept af dig, som den du er - og det er forståeligt, at du gerne vil have den. Nogle mennesker er gode til at rose hinanden, og for andre falder det ikke så naturligt. Ind imellem kan man opleve, at blive trådt over tæerne, ligesom dig. Og når det gør dig så ked af det, så er det rigtig godt, at du reagerer og tager sagen alvorligt. For det er ikke rart at gå og føle sig trådt på af sine nærmeste. Til sidst i dit brev skriver du, at du tit har haft lyst til at sige noget til din familie, og det er en rigtig god tanke. Det er nemlig sådan, at hvis man er ked af noget eller mangler noget fra nogle personer i sit liv, så kan det gøre en forskel at tage en snak. Jeg kan godt forstå, at du føler dig bange, for det er ikke en snak, man bare sådan lige tager. Det kræver mod og beslutsomhed. Men samtidig er det en snak, som kan være et vendepunkt, fordi man får luft for tanker og følelser, så hvis man får taget mod til sig, så kan det være en befrielse endelig at få tingene sagt. Der er mange forskellige måder, man kan tage snakken på - nogle synes det er rart at sidde i en sofa og snakke sammen, og andre vil hellere ud og gå en tur imens. For nogle er det dejligt at kunne skrive det hele ned inden, og måske sende et brev eller en mail. Og for andre er det rarest at det er mere spontant. Vi er så forskellige som personer, så det handler rigtig meget om at mærke efter, hvad du synes bedst om, og så gøre det. Når du har det godt i snakken, så bliver det den bedst mulige snak for dig.

Udover at snakke med din familie, ville det måske være godt for dig at kunne anerkende og holde af dig selv. Det er noget, man ofte hører og som er svært at få gjort noget ved. Fordi hvordan begynder man at holde af sig selv? Og hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt fordi, at når man har det godt med sig selv, så betyder det mindre, hvad andre siger og tænker. Man er altså mere tykhudet overfor kritik og andres ord eller handlinger. Og når man kan holde af sig selv, så vælter ens selvtillid ikke så nemt. Du skal vide, at det er en proces, som tager tid - ligesom så meget andet. Men der kan komme rigtig meget godt ud af det. Og det kan f.eks. starte med, at du bruger 5-10 min på at skrive ned, hvad du har af gode evner og egenskaber. Er du god til at synge, digte, danse, løbe osv. Der er ingenting, der er for småt. Derudover kan det være en god ide at øve sig i at nyde sit eget selskab. Når de andre tager ud i "haven", og du ikke vil med, så kan du forkæle dig selv lidt derhjemme. På den måde bliver det ikke en træls oplevelse for dig, men en hyggestund. Generelt er det også rart at have en god ven eller veninde at snakke med og læsse af hos. Det letter byrden at kunne dele den med andre - så tænk evt. over at åbne dig overfor en, som du er tryg ved. Har du brug for at være anonym, så er du altid velkommen til en snak i vores 1-1chat, og ellers kan jeg anbefale børnetelefonen.

Til sidst vil jeg sende dig nogle kærlige tanker. Husk at du er unik og værdifuld, ligemeget hvad folk omkring dig siger eller giver udtryk for. Ingen er helt præcist ligesom dig, og det er en god ting. Du skal ikke absolut være ligesom din bror, for at være noget værd. Og hvis du kan overbevise dig selv om det, så er det et godt sted at starte. Held og lykke med din proces.

De bedste tanker fra Mai