Hej med dig!

Jeg kan godt forstå du har svært ved at overskue alting. Det lyder til, at du har mange ting at se til og holde styr på. Det er helt naturligt, at du er nået der til hvor det er nok nu. Man kan ikke holde til alting og overskue alting. Det er der ingen der kan. Jeg synes det er rigtig flot, at du har skrevet herind og har delt dine tanker med os. Det er vigtigt at snakke om de ting, der fylder hos en, selvom det måske er svært. 

Det lyder til, at din mor har brug for en at dele alle hendes tanker med og den person er så endt med at være dig. Jeg kan sagtens forstå, at både din mor og jer søskende har brug for at komme ud med jeres bekymringer, tanker og følelser, men I har også brug for at passe på jer selv. Det kan være en svær balance at snakke med hinanden og så vide hvornår man ikke kan fortælle mere, og det kan lyde til, at din mor ikke har vidst hvem hun ellers har skulle snakke med. Din mor har naturligvis også brug for at snakke om det, men måske er det bedst at hun også har andre hun kan snakke med det om. Det kan både være rart at ens forældre inddrager en i de ting, der foregår, men det kan også nogle gange være ubehageligt. Jeg synes det lyder til, at du trænger til en pause. Og det har du fortjent. Det er nemlig IKKE dit ansvar om alting går som det skal, men jeg kan godt forstå du kan føle det sådan. Jeg tænker på om du har snakket med din mor om hvordan du har det med at vide alle de ting om din far? Måske ved hun slet ikke hvor meget det påvirker dig? Det er dejligt at dig og din mor er tætte og kan snakke sammen, men jeg synes det kunne være en rigtig god ide, hvis du snakkede med hende om dine tanker og bekymringer. For som sagt har du lov til at sige fra og det lyder til at det har du brug for. Du har tydeligvis et stort og varmt hjerte og det skal du være stolt af, men det er også helt i orden at sige fra og give sig selv lov til at være "barnet" i familien.

Når man, som dig, har en forælder der drikker, så kan man godt få det sådan, at man bliver pinlig berørt eller ligefrem skammer sig. Det er helt normalt at få det sådan. Jeg tror de fleste kender til følelsen af, at der er noget man ikke snakker så højt om fordi det er pinligt eller gør ondt. Det er så flot klaret af dig, at du fortæller om det selvom det er svært og pinligt. Det lyder til, at du måske lidt føler, at du bliver nødt til at tage et ansvar overfor familien, som du ikke havde behøvet hvis han ikke drak, men man kan ikke klare alting og det skal du heller ikke. Det er helt i orden at du er bekymret, men det er ikke dit ansvar at få alting til at gå op.

Du skriver, at du får det fysisk dårligt og det er et helt tydeligt tegn på at kroppen og psyken ikke kan klare mere. Jeg synes det er rigtig sejt, at du lytter til din krop og hvad den prøver at signalere til dig. Det er vigtigt at man kan stoppe op og sige fra, når man kan mærke at man ikke kan holde til det mere. Og der er du nået til nu.

Hvis du en dag får brug for at snakke med en voksen, som ikke er dine forældre, om det her, så har cyberhus en rigtig god 1-1chat, hvor man kan snakke helt anonymt om det, der fylder meget hos en. Det kan måske være en ide for dig? Du kan finde chatten her.

Jeg håber du kan bruge mit svar og jeg vil ønske dig alt det bedste fremover!

De bedste hilsner Astrid