Hvad sker der med mine ben?

brevkassespørgsmål

Hvad sker der med mine ben?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

Hej jeg er en pige på 14 år der har et problem.

Nu hvor at det er sommer, barbere man jo ben så man ikke har lange hår på benene. Men når jeg barbere ben kommer der de her røde knopper overalt som er rigtig grime. Jeg har prøvet mange forskellige creme, gel og barber skum, men der er intet der virker.

Håber i kan hjælpe mig.

knus.                                                                         

Svar: 

Hej med dig

Det er så ærgerligt, at få en masse røde knopper på benene, efter barbering. Især her i sommertiden, hvor man går med korte bukser og nederdele. Du skal vide, at der er mange kvinder, som også kæmper med røde knopper, og det kan godt løses, hvis man lige følger nogle råd.

1) For det første er det vigtigt at have rene ben og en ren skraber, inden du går igang. Det er en af de vigtigste råd, da skraberen kan indeholde skidt, som kan være skyld i de røde knopper. Hvis du bruger engangsskrabere, så sørg derfor for at skifte dem ud efter hver gang. 2) Derudover er det allerbedst hvis din hud er fugtig, når du barberer dig. Hvis du skraber på tør hud, så kan den nemlig blive irriteret, og så kan knopperne komme. 3) Du skriver, at du allerede bruger creme/gel eller barberskum, og det er en god ting, så bliv ved med det. Det kan være, du skal prøve nogle forskellige af, for at finde én, som er god for dig. 4) Efter barbering er det godt at smøre med en bodylotion, så huden får noget fugt. Det er en god ide at købe en creme uden parfume, da det godt kan irritere huden, når den lige er blevet barberet. En aloe vera creme kan også være en rigtig god ide, da den har en kølende effekt. 5) Når du skraber, så gør det med hårene, og ikke imod. Det kan nemlig også give irritationer og knopper.

Så håber jeg ellers bare, at du får nogle flotte og knoppe-frie ben klar til sommervarmen. Held og lykke.

Mai

 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program