Kære Dig,

Jeg kan godt høre at du har det rigtig svært lige nu, og jeg synes det er rigtig godt at du skriver hertil. Du fortæller at du føler dig tyk og grim, og samtidig  kan jeg høre at du godt ved at du ikke er tyk og grim – men at det er noget du føler dig. Ligesom du føler dig ensom, ligegyldig og overflødig - men at du både har nogle gode venner og en dejlig kæreste. Det lyder til at du inderst inde godt ved at du hverken er ligegyldig eller overflødig, og at det på ingen måde ville være lettere for nogen, hvis du ikke var her? Men at det hele er noget du føler inderst inde.

Jeg kan godt forstå at du synes det er rigtig svært at have alle de følelser, og det er hårdt at skulle have så mange svære følelser og tanker hver gang du er alene. Du fortæller også at du er blevet mobbet og holdt udenfor igennem lang tid da du var yngre – og at du har gået med det hele selv. Det at blive mobbet og holdt udenfor er virkelig hårdt, og du fortæller selv at dine negative tanker har været der siden. Og det er især hårdt når man, som dig, har gået med det hele helt selv. Det er nogle virkelig svære ting du har gået med helt alene, og det synes jeg ikke du skal. Jeg tror det kunne være rigtig godt for dig at få snakket med nogen om det hele, og få det bearbejdet.

Du foreslår selv at du evt. kunne finde en professionel at snakke med. Det synes jeg faktisk lyder som en rigtig god ide. Så du vil kunne få bearbejdet de ting du har været igennem, og ikke mindst få snakket om, hvad det er du går igennem lige nu. Jeg synes på ingen måde du bare skal lade være med at være alene. For jeg tænker at det er når du er alene, du mærker hvordan du virkelig har det – og det er vigtigt at du kan mærke det og at du også tør lytte til det. Og det er jo netop det du gør!

Jeg tænker også på om det kunne være rart for dig at få snakket med den ene eller begge dine forældre om det hele? Jeg kan høre at du er en meget betænksom og omsorgsfuld pige,der gerne vil det bedste for din bror, og at du også tænker på dine forældre, og at du ikke vil være til besvær så de kan bruge tid på din bror, er det rigtigt? Jeg tænker at dine forældre måske lige så gerne vil hjælpe dig, men fordi du ikke rigtig har vist dem hvordan du har det, så har de faktisk aldrig haft en chance for det? Og måske vil de i virkeligheden gøre alt for at hjælpe dig også? Men det kræver at du også lader dem hjælpe dig – og det gør du kun, hvis du fortæller dem om de ting du har været igennem.

Og hvad med nogle af dine veninder og din kæreste, ved de mon at du går og er ked af det og at du ofte sidder og græder på dit værelse? Og kunne der være fx en veninde du kunne forestille dig at snakke med om hvordan du har det?

Jeg håber meget at du vil få snakket om de ting der er sket i dit liv, og at du måske også kan få snakket lidt om hvordan du egentlig går og har det, så du kan begynde at få det bedre med dig selv igen. Du er også meget velkommen til at logge dig på vores chatrådgivning og få snakket lidt mere om det hele.

Mange tanker fra Helle.