Hygiejne

brevkassespørgsmål

Hygiejne

brevkassespørgsmål af
K
16 år
Oprettet 4 år 5 måneder siden

Hej. Bør man vaske sig 'for neden' både morgen og aften eller kun en gang om dagen?

og kan der ske noget hvis man i lang tid har brugt alm. krops sæbe til at vaske sig i underlivet? Er først lige begyndt at bruge intimsæbe.

Svar: 

Hej med dig, tak for dit brevkassespørgsmål. 

Det er rigtig vigtigt at vaske sig ordentligt for neden, men man kan faktisk også vaske sig for meget. Hvis man vasker sig for meget, risikerer man at nemlig at påvirke det `sure miljø´, som der skal være i kvindens underliv. Kvindens underliv skal nemlig have en pH-værdi omkring 3,8-4,2, som altså er et surt miljø (7 er neutralt, og over 7 er basisk). Det sure miljø er med til at regulere, hvilke bakterier der er i underlivet. Der er nemlig nogle bakterier, som er rigtig gode. Det er de såkaldte mælkesyrebakterier, og de trives godt i et surt miljø. Samtidig er der også nogle bakterier, som helst ikke skal være i underlivet, og disse trives heldigvis dårligt i det sure miljø. Derfor er det rigtig fint blot at vaske sig én gang om dagen for neden. 

Mht. at bruge sæbe er det ikke nødvendigt til at vaske underlivet. Vand er helt fint til at vaske sig for neden, så man ikke risikerer at ødelægge det sure miljø. Det er ikke farligt, at du har brugt almindelig kropssæbe til dit undeliv tidligere. Kropssæbe har blot en anden pH-værdi end der skal være i underlivet, og derfor kan den virke udtørrende, eller kan f.eks. forårsage gener som kløe. Hvis du ikke har oplevet nogle gener ved at bruge almindelig sæbe, har det sandsynligvis ikke påvirket miljøet i dit underliv. For fremtiden er det dog rigtig fint at blot at bruge vand, eller intimsæbe, som du gør nu. 

Slutteligt vil jeg lige nævne, at man ikke skal vaske sig oppe i skeden. Dette er dårligt for den gode bakterieflora, som man skal have. Skeden kan faktisk ses som værende selvrensende, og det er derfor kun nødvendigt at vaske sig `udenpå´ og mellem kønslæberne. 

Jeg håber, at svaret kan bruges. 

Mvh Krestine 

Krestines billede
Christine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program