Hvorfor gør det ondt at onanere

brevkassespørgsmål

Hvorfor gør det ondt at onanere

brevkassespørgsmål af
Vilda
10 år
Oprettet 3 år 1 måned siden

Hvorfor gør det ondt at onanere jeg onanere med en tampon men det gør ondt hvorfor

Svar: 

Hej Vilda,

Onani bør ikke gøre ondt. Onani skal være dejligt, og derfor tænker jeg, at det nok handler om, at du skal finde en anden måde at onanere på. En måde som føles dejlig for dig.

Jeg ved ikke helt hvad du mener, når du siger at du onanerer med en tampon. Men jeg antager at du stikker tamponen op i skeden? Mange tror nemlig, at onani handler om at stikke noget op. Men det behøver det bestemt ikke. Langt de fleste får faktisk meget mere nydelse ud af at onanere, hvis de onanerer ved klitoris i stedet. 

Klitoris sidder lige i toppen af "revnen" - altså over skedeåbningen og urinrøret. Mange synes det føles dejligt at gnubbe eller massere den, at spule sig blidt med håndbruseren i badet  eller at sætte sig overskrævs på en pude og "ride" den.

Det er forskelligt fra person til person hvad der føles dejligt. Det handler om at prøve sig frem og at mærke hvad der føles godt. Det vigtigste er bare, at det ikke gør ondt. Hvis det gør ondt skal du stoppe, og så prøve noget andet i stedet. Men så længe det ikke gør ondt er det kun fantasien, der sætter grænser.

God fornøjelse!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program