hvordan? sutter man

brevkassespørgsmål

hvordan? sutter man

brevkassespørgsmål af
IDK
14 år
Oprettet 6 år 8 måneder siden

jeg vil virkelig gerne sutte på dille

Svar: 

Hej med dig, 

Du skriver ikke meget, men det lyder til, at du har lyst til at afprøve nogle seksuelle lyster i form af at give oralsex - fx et blowjob. 

Det er helt naturligt, at man får lyst til at udforske og være nysgerrig. 

Jeg kan se, du er 14 år, og derfor er jeg nødt til at gøre opmærksom på den seksuelle lavalder, som er 15 år her i Danmark. Det vil sige, at man ikke må have samleje eller andre former for sex (herunder oralsex, som et blowjob er) med en person under 15 år. Det er ikke for at skræmme dig, jeg skal blot gøre opmærksom på det, hvis du tænker, at det er noget, du har lyst til at prøve nu. Hvis to jævnaldrende er sammen, fordi de evt. er kærester og har lyst, vil de ikke blive straffet, men det er muligt, hvis personen du er sammen med er over 15 år. 

Din overskrift hentyder til, at du er nysgerrig på, hvordan man udfører oralsex. 

Der er ikke en egentlig opskrift, men det handler derimod om erfaring og om at kaste sig ud i det, når man er klar. Alle fyre har (lige som alle piger har) forskellige behov og foretrækker det forskelligt. Og måske også forskelligt fra gang til gang. Derfor er det bare med at prøve, hvad der fungerer for dig såvel som fyren. Når og hvis du engang skulle få lyst til at afprøve oralsex med en fyr, kan et godt udgangspunkt være, at du gør det med en, du føler dig tryg og tilpas med. Det kræver tid at finde ud af, hvordan det passer jer begge og det kan virke grænseoverskridende. Derfor er det vigtigt, at man er sammen med en, som man har det rart med, og som ikke kun gør det for sit eget behov, men for at dele oplevelsen med dig, så det bliver en god oplevelse for jer begge. 

Sexlinien har skrevet om blowjobs og kommer med gode råd og fifs til at give blowjobs. Det kan du læse om her.

Jeg håber, du kunne bruge svaret. 

De venligste hilsner 

Kathrine.

KathrineBs billede
Kathrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program