Hvordan skal jeg spørge

brevkassespørgsmål

Hvordan skal jeg spørge

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 5 år 2 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 12 år som er mega liderlig og har et chrush på en fra 4 men hvordan skal jeg spørge om hun kan lide mig?

Svar: 

Hej med dig,

Godt spørgsmål. Hvordan siger man lige det? Det er meget forskelligt, hvordan andre griber det an. Nogle spørger direkte deres crush "Hey, jeg crusher max på dig, kan du lide mig?" Andre er lidt mere diskrete og tager lidt mere tilløb.

Hvis du ikke er så meget til at spørge hende direkte tænker jeg, at der er forskellige ting du kan prøve:

1. Du kan prøve at komme i kontakt med hende på Messenger eller SnapChat, og skrive/snappe med hende til en start, og lære hende lidt bedre at kende. Ud fra den måde hun skriver/snapper tilbage kan du få en fornemmelse af, om hun også kan lide dig, eller hun mest ser dig som en ven/bekendt.

2. Du kan prøve at tale med hendes venner/veninder, for at få en fornemmelse af, om de ved om hun kan lide dig. Eller om der er andre hun kan lide.

3. Du kan få en af dine venner til at spørge hende for dig.

Det er vigtigt at du er opmærksom på, at selvom du har et crush på hende, så er det ikke sikkert at følelserne er gengældt.

Du skriver, at du er mega liderlig, og det er derfor vigtigt for mig at sige, at det at være liderlig ikke er det samme som at man er klar til at have sex. Mange bruger nogle år på at onanere og udforske sig selv og deres krop før de er klar til at have sex med andre. Og det er vigtigt at tage sig den tid, da man på den måde mindsker risikoen for, at man får overskredet sine personlige grænser, når man er sammen med andre.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig held og lykke!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program