Hej, jeg er en pige på 18 år.

For at forklare det på en nem måde, er jeg begyndt at blive kontaktet af nogle forskellige drenge. Jeg har tidligere ses med nogle stykker, så det er ikke fordi det er uvant for mig. For tiden har jeg nogle ting med mig selv jeg skal arbjede på, bl.a. lidt noget angst som jeg går til psykolog med og nogle ting med min familie. Derfor har jeg på ingen måde overskud til at begynde at ses med nogen. Jeg har for nylig også fået mit "hjerte knust" af en fyr (E) jeg var enormt glad for. Jeg er stadig forelsket i ham, tror jeg, og derfor "ser" jeg heller ingen andre end ham - der er ingen andre der interesserer mig. Jeg har skrevet lidt med en dreng, A, som er meget interesseret, tror jeg. Jeg tror dog ikke at det er fordi han vil noget seriøst, hvilket han også har sagt - som udgangspunkt skriver vi bare sammen i weekenderne, sent om natten eller når vi er fulde. Det er lidt nemmere at forholde sig til når det derfor ikke er særlig seriøst, men alligevel kan jeg slet ikke overskue det. Der er også en anden fyr, også med forbogstavet A, som har spurgt mig på date, men jeg har tidligere sagt nej, da jeg lige var kommet ud af det der forhold, og følte mig helt ulykkelig. Han skriver dog stadig til mig, og det er hyggeligt nok, men jeg føler mig enormt forpligtet til at svare og til at opføre mig ordenligt (selvfølgelig). Også en jeg tidligere har ses med (T), er begyndt at skrive meget til mig, og fortæller mig at han gerne vil have endnu en chance og at han savner mig osv osv. Jeg synes han er sød og jeg savner også ham, men jeg ved for mig selv at jeg har brug for at komme videre og ikke gå tilbage til en fuser, som man siger.

Alt dette stresser mig enormt meget. Jeg går rigtig meget op i at behandle andre mennesker ordenligt, specielt ift. sådan noget med kærlighed. Jeg tror det er fordi jeg selv er enormt følsom og ville blive rigtig ked af det, hvis nogen ikke svarede mig osv. Til gengæld vil jeg rigtig gerne få afvist de her drenge på en pæn måde, fordi jeg slet ikke føler mig klar til at ses med nogen, og fordi jeg stadig er lidt forelsket i en anden. Jeg ved selvfølgelig godt at jeg en eller anden dag bliver nødt til aktivt at vælge nogen andre til end E, men jeg tror heller ikke at dem der har haft interesse i mig, er nogen jeg har lyst til at ses med. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at skrive det på en ordenlig måde til både A, A og T. Jeg har før sagt til A1 at jeg ikke var klar, og det havde han fuld forståelse for, og var rigtig sød omkring det. Dog kom jeg til at skrive til ham da jeg var fuld engang, og jeg tror lidt at det har åbnet op for noget håb. 

Jeg vil rigtig gerne have hjælp til at formulere det ordenligt uden at lyde dramatisk, men samtidig at jeg giver udtryk for, at jeg ikke bare er ligeglad. Det virker måske banalt, men jeg får bare så meget angst ved tanken om at gøre nogen kede af det. Højst sandsynligt vil de synes at det er helt fair, og så slutter den der, men jeg kommer let til at overtænke det, helt til det punkt hvor at jeg tænker at de kunne finde på at begå selvmord (hvilket er fuldstændig overdrevet, og jeg ved at det lyder helt sindssygt, men mine tanker har det med at løbe afsted med mig). Det lyder som om jeg synes jeg selv er den fedeste, men tværtimod - jeg har bare selv prøvet at få mit hjerte knust, og det har bare gjort så ondt nogen gange, at jeg ikke kunne se fremad på nogen måde. Jeg vil rigtig gerne have alt dette ud af hovedet så jeg kan fokusere på at få det godt med mig selv, og arbejde på de ting jeg gerne vil.

Håber i kan hjælpe.

Hilsen Karla