Storebror

brevkassespørgsmål

Storebror

brevkassespørgsmål af
Silje
14 år
Oprettet 1 år 4 måneder siden

Hej, mit navn er silje og jeg er 14 år. Her de sidste par uger er mig og min storebror begyndt at flirt med hinanden, og her for 2 dage siden havde vi sex. Han er min rigtige storebror ikke noget pap, og han er 18. Jeg vil gerne blive ved men ved godt det forkert, hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære Silje

Puha sikken en situation du er i, så hvor er jeg glad for at du rækker ud og skriver til os. 

Det bliver rigtig svært at skrive et svar til dig, som ikke virker som løftede pegefingre, men jeg håber du alligevel vil læse det og forstå den bekymring der ligger bag svaret!

Når jeg læser dit brev, bliver jeg enormt nysgerrig på, hvordan det startede, det med at flirte med hinanden. Ved du hvem der startede flirteriet? Som sådan er der ikke noget forkert i at flirte, men det kan hurtigt blive forvirrende, når det er din bror. Yderere er din bror noget ældre end dig, hvilket kan føles smigrende og lokkende, hvis han har begyndt flirten. Derfor kan man som 14 årig godt komme til at føle sig lidt presset, selvom det ikke måske helt føles sådan.

Du slutter af med, at du ikke ved hvad du skal gøre, og at du godt ved at det er forkert. Det er også det du er nødt til at holde fast i her. At det er forkert ! 
Faktisk er det sådan, med lovningen her i DK, at sex mellem søskende er ulovligt og kaldes for incest. 
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det er for dig at være i det, når du ved det er forkert? Det må give mange ambivalente følelser, og gøre det rigtig svært?

Det kan desværre give dig nogle følger med ind i voksenlivet, når det er med din bror det foregår. Det kan give ret alvorlige problematikker senere hen, hvor du kan blive i tvivl om dig selv, hvem du er, hvad du er osv. Det vigtigste her, er at du tænker på dig i det, og passer på dig selv. Derfor er det super vigtigt at det ikke gentager sig. Lige nu ligger der et kæmpe pres og ansvar på dine skuldre, som du ikke skal have som 14 årig!

Din storebror er 4 år ældre end dig, og ved også at det ikke er noget der bør finde sted. Det er sådan at din storebror kan blive anholdt og dømt for at have sex med dig, særligt fordi du er under 15 år gammel. Der er nogle særligt skærpede regler for at beskytte dig. Aldersforskellen alene, gør at det hurtigt kan anses som at han har fået dig overtalt til at have sex, og det ikke er noget du har gjort frivilligt, uanset om du har ønsket det eller ej! 
Derfor er jeg nødt til at gentage, at det ikke må ske igen. Samtidig så er det også vigtigt for mig at sige, at det er vigtigt du får talt med nogen. I første omgang at du gør det anonymt, fx på sms rådgivningen her på Cyberhus, hvor du kan smse anonymt med en rådgiver. 

Hvis du ikke er anonym når du fortæller om det, er det sådan at der er underretningspligt i DK, og igen pga din alder, er man som voksen forpligtiet til at fortælle det til din kommune, som så er nødt til at handle på det. Det kan man dog kun hvis man ved hvem du er, går i skole, eller ved hvor du bor. Derfor vil jeg i første omgang anbefale dig, at du taler med nogen om det anonymt og får talt ud om hvad der sker og hvad der er foregået. På den måde kan du også lettere selv forstå hvad det er der sker lige nu. Når du så er mere klar til det, kan det være vigtigt at få fortalt til nogle voksne omkring dig. 

Jeg håber du kan holde fast i, at det ikke gentager sig, samt at du får talt med nogen om det, så det ikke er noget du går alene rundt med!

Mange hilsner Rose 

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program