Hvordan hjælper jeg min ven
Hvordan hjælper jeg min ven
Jeg er 15 og har selvskadet i et halvt år nu, og har også selvmordstanker. Min bedsteven (13) og jeg skriver ofte sammen over tekst, og jeg ved godt han har det skidt. Han ved også hvordan jeg har det. Han ved bare ikke at jeg har selvskadet. I dag gjorde jeg det så og så senere da jeg havde det bedre, og sad og skrev med ham begyndte han at lave jokes om noget med at "teste sin køkkenkniv", han har meget svært ved at være seriøs og sådan noget så jeg prøver at sige på en joking måde at han skal lade være. Det ende rså med at han skærer sig selv imens vi sidder og skriver sammen, og siger det til mig på en joking, ikke seriøs, måde. Jeg er pisse bange og prøver at hjælpe ham. Som når han siger at "shit det bløder" så prøver jeg at fortælle ham han skal rense det og tage nogle plastere på og sådan noget, imens jeg også desperat prøver at sige stop og sådan noget. Jeg ender med at få ham til at stoppe og lave noget andet, og han påstår at den eneste grund til han gjorde det var fordi han kedede sig. Jeg er sygt fucking bekymret og har ingen ide om hvad jeg skal gøre eller sige til ham, siden han har svært ved seriøse samtaler (han har autisme, adhd, måske bipolar og meget mere). Hvad skal jeg gøre for at sørge for han ikke gør det igen? Jeg har fået ham til at love mig han ikke gør det igen, men jeg føler bare at hvis det var mig i den situation så ville jeg bare gøre det igen uden at fortælle det. Jeg føler også han har triggered mine tanker og nu har jeg det virkeligt skidt oven i det fra tidligere, og jeg kan seriøst ikke klare presset om at skulle hjælpe ham selv hvis jeg virkelig gerne ville. Jeg kan ikke klare tanken over at han sidder og gør sådan noget for jeg elsker ham virkeligt højt, og han laver hele tiden Selvmords jokes om at han ikke overlever 2026 men samtidig siger at han ikke er suicidal. Jeg er bare så bekymret og stresset. Det kunne være rigtig rart at få noget hjælp fra en voksen så jeg ikke skal sidde med at skulle hjælpe ham når jeg ikke engang kan hjælpe mig selv
Kære A.
Jeg er virkelig ked af at høre, at du sidder i så tung og svær en situation, især når du kun er 15 år. Det er helt forståeligt, at du føler dig desperat, bange og overvældet, og du har lige gjort det helt rigtige: Du rækker ud efter hjælp!
Det vigtigste, jeg kan sige til dig lige nu, er dette: Du kan og skal ikke bære ansvaret for din vens liv eller sikkerhed. Du er hans ven, ikke hans læge, behandler eller forælder. Det pres, du mærker lige nu, er alt for stort for et ungt menneske at stå med alene ogaå især når du selv nævner at du kæmper med selvskade og selvmordstanker.
Jeg kan prøve at lave en lille plan for, hvad du kan overveje at gøre, både for din vens skyld og for din egen.
Du skal dele ansvaret og informationen med en voksen
Først og fremmest, når det handler om selvskade og selvmordstanker, gælder de normale regler om "hemmeligheder" mellem venner ikke. Det er for farligt og risikabelt, og selvom det måske kan være grænseoverskridende at skulle række ud, så er du nødt til at fortælle det til en voksen, så din ven kan få den professionelle hjælp, han har brug for (også i forhold til de diagnoser, du nævner han har).
Hvem kan du så tale med? Her vil jeg anbefale dine forældre som en start, evt en lærer du stoler på, eller bare en anden voksen, som du er tryg ved at dele så følsomt information med.
Hvad skal du så sige? Du kan fx sige følgende: "Jeg er meget bekymret for min vens mentale helbred. Han har skåret i sig selv, mens vi skrev sammen, og han laver mange jokes om selvmord. Jeg kan ikke håndtere det her alene, og jeg er bange for, hvad der sker med ham hvis han ikke får noget hjælp."
Også vigtigt at få med: Du skal også fortælle den voksne, hvordan du har det, hvordan og hvorfor det har trigget dig, og at du selv har brug for hjælp til din egne problemer med selvskade. Det er helt naturligt, at du bliver triggeret, og det kunne måske være godt for dig, også at tale om de svære tanker du selv kæmper med, som ikke handler om din ven.
Sæt grænser: Det er okay at sætte grænse også overfor en ven. Næste gang han joker med så alvorlige emner kan du fx sige: "Jeg holder utrolig meget af dig, men når du joker med at skære i dig selv, så får jeg det rigtig dårligt og bliver bange og det påvirker mig rigtig meget. Jeg kan ikke skrive om de her ting lige nu."
Du skal ikke have så stort et ansvar: Du kan ikke kontrollere eller skal sørge for, at han ikke gør det igen. Det er et løfte, han har givet dig, men som du selv skriver, så er det svært at holde og hvem ved om han faktisk vil holde det løfte. Det er heller ikke dit svigt, hvis han gør det igen, det er hans sygdom, og den kræver professionel hjælp.
Overvej at række ud til Livslinjen: Hvis du ligenu ikke føler, du kan tale med dine forældre lige nu, så brug istedet fx livslinien. De er vant til præcis det, du beskriver, og du kan ring gratis og anonymt på 70 201 201 (kl. 11-05). De er eksperter i selvmordstanker og selvskade både når det handler om dig selv og når du er bekymret for en ven.
Hvad kan du så sige til din ven næste gang? Når han joker med det, er det ofte en forsvarsmekanisme, fordi han ikke ved, hvordan han skal være seriøs. Du behøver ikke gå ind i joken. Du kan fx skrive noget i stil med:
"Jeg ved, at du joker, men jeg bliver virkelig bange for at miste dig. Jeg synes, du skal tale med en voksen om det her, (du kan også nævne livslinien her for ham) for jeg kan ikke være din 'livredder' alene, det er alt for hårdt for mig"
En sidste ting: Husk på, at du er en fantastisk ven, fordi du bekymrer dig så meget om ham og hans mentale helbred. Men den bedste måde, du kan være en ven på ligenu, er ved at sørge for, at der kommer nogle voksne ind over (om det er forældre eller livslinien), som kan passe på jer begge to, for det er ikke okay eller godt du sidder alene når din ven har det så svært og du selv også har det ligeså svært.
Ræk ud, jeg ved du har styrken til at række ud til en voksen, for når du har været stærk og sej nok til at skrive til os her på cyberhus, så er jeg ikke i tvivl om du har samme styrke til at række ud til en anden voksen! Jeg ved det kan være grænseoverskridende, men det er så vigtigt du får rækt ud i tide før det er forsent.
Håber mit skriv kan hjælpe dig lidt, og jeg vil sende en masse god energi i din retning.
Med venlig hilsen Kylie.


