Hej med dig.

Tak fordi du skriver her i brevkassen.

Jeg kan sagtens forstå, hvis du føler dig irriteret, frusteret, ked af det eller sur over aldrig at få lov til at være sammen med dine venner om det, de mødes om, særligt efter det er blevet mørkt. Jeg tænker, at det må være møgirriterende, hvis det føles som om, at ens forældres regler gør, at det bliver en forhindring for en at kunne deltage fuldt ud i fællesskabet. Samtidig må det også være en rigtig dejlig følelse at vide, at dine venner gerne vil være være sammen med dig, når de nu inviterer dig til at være med og overnatte.

Det er helt normalt, hvis man på et tidspunkt synes, at ens forældre er åndssvage eller dybt uretfærdige - og måske endda i perioder slet ikke er til at holde ud. Som du selv er lidt inde på, så ønsker din mor kun det bedste for dig, og er bekymret for om der skulle ske dig noget. Forældre bliver tit utrygge over den verden, som deres børn skal ud i, hvilket gør at nogen kommer til at sige en masse ting og får lavet en masse regler, som måske kunne have set anderledes ud, hvis de havde følt sig mere trygge. Det er alt sammen uden tvivl sagt og gjort i den bedste interesse - nemlig for at passe bedst muligt på deres børn, hvilket jeg tænker også gælder din mor. 

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du sætter dig ned og får en god snak med din mor. I skal selvfølgelig ikke diskutere - og du kan måske starte samtalen ved at sige til din mor, at formålet med samtalen ikke er, at du ønsker at starte en diskussion, men at du rigtig gerne vil fortælle hende om, hvor ked af det - og måske udenfor du føler dig, når du gang på gang ikke får lov til at mødes med dine venner, når det er blevet mørkt eller må overnatte hos dem. Måske du kan spørge hende om i sammen kunne finde et kompromis? 
- Kunne det være en mulighed, at din mor kunne følge dig over til dine venner, når det er blevet mørkt - og hente dig igen? (måske bare i starten?)
- Kan I aftale, at du har en tlf på dig, når du er ude, så hun altid kan komme i kontakt med dig? 
- Kender hun de venner, du skal mødes med? Hvis ikke kunne du måske spørge din mor, om du må invitere dem hjem til dig? Så kan din mor få sat ansigt på dine venner og lære dem lidt at kende. Det vil også være rart for din mor at vide, hvem du er sammen med.
- I forhold til det med at overnatte hos dine venner, hvor der også er drenge, kunne det måske være en mulighed, at din mor talte med forældrene til dem, du gerne vil sove hos. Så kan de snakke sammen, og de kan måske forsikre din mor, at de passer på jer alle sammen.

Jeg kan godt forstå, hvis din første tanke er, at det bare er træls - og at du måske ikke gider, at din mor skal involveres "så meget", særligt hvis de andres forældre ikke er inde over på samme måde. Men jeg tror måske, at man skal spørge sig selv om det ikke er bedre end ingenting? Jeg tænker også , atdet handler om, at din mor skal være tryg i, hvor du befinder dig.  
Jeg kan selvfølgelig ikke love, at din mor vil gå med på ovenstående idéer, men jeg tænker, at det må vise din mor, at du er ansvarlig, har tænkt over hvordan hun også kan have det rart med det, og samtidig er det også en måde at fortælle din mor, hvor meget det betyder for dig, at du kan deltage i det dine venner deltager i.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner
Helene