Har ingen

brevkassespørgsmål

Har ingen

Hej jeg hedder Olivia

jeg er kommet op i alt muligt drama og har mistet alle mine venner alle hader har ingen overhovedet. jeg tager så på kostskole næste år for at starte forfra. Jeg er fortabt og jeg er helt alene. Mine forældre gider ikke at lytte eller noget. Så jeg tager hjem og bor hos min moster i en uge. Jeg kan ikke snakke med nogle eller være sammen med nogle jeg er helt alene i verden. Jeg vil gerne prøve at kigge positivt men det kan jeg ikke. jeg har ikke en ven i hele den hvide verden. og jeg vil bare gerne sige hvordan jeg kan komme igennem det her uden at taget mit eget liv. Jeg hader mig selv. Og jeg kommer aldrig nogle sinde videre. Jeg har haft de her selvmord tanker og har tænkt over om jeg faktisk burde gøre det. Jeg har ingen. jeg har ingen ting😩

Svar:

Kære Olivia.

Tak for dit brev. Hvor er jeg glad for at du har haft modet til at skrive dette brev. Det er så vigtigt at kunne række hånden ud og bede om hjælp. Særligt i de tidspunkter i livet, hvor vi kan føle os allermest alene, som du gør nu. Det er ikke en god følelse og er rigtig svært at sidde med sine tanker helt selv. Oftest kan man godt komme til kun at fokusere på egne fejl og få en følelse af at man ikke duer til noget. Særligt når man føler sig alene og ensom.

Jeg synes det er rigtig ærgeligt at dine forældre ikke lytter til dig, men du skriver at du flytter hjem til din moster og måske du hos hende kan få sat lidt flere ord på hvordan du har det? Nogle gange kan det være svært at se sig ud af sin ensomhed og det kan føles som om der ikke er nogen anden udvej end bare at sige farvel. Jeg ved at mange har haft perioder i deres liv, hvor disse tanker i en eller anden grad har eksisteret. Lige nu føles alt håbløst, men det bliver det ikke ved med, Olivia, og du har allerede taget det første skridt ud af den håbløshed ved at skrive dette brev. Godt gjort!

Du skriver at du gerne vil kigge positivt frem ad, men at du ikke kan. At tænke positivt, når alt føles håbløst, kræver øvelse i at bryde de negative tankemønstre, men det kræver også hjælp fra andre. Jeg tænker at en samtale med en psykolog ville kunne hjælpe dig rigtig meget. For at kunne starte forfra, som du skriver, på kostskolen, er det vigtigt at du søger den hjælp nu. Men det kræver at du får talt med dine forældre eller din moster om at du skal have hjælp fra en psykolog, der kan give dig redskaber til at bryde de negative tanker og give dig den bedste forudsætning for en frisk start på kostskolen. Hvis du ikke føler de lytter, så skriv det i et brev, som du giver dem. En samtale med en psykolog kan hjælpe dig videre. Jeg håber det er noget du vil overveje også selvom du lige nu føler at du aldrig kommer videre. Du kan også benytte dig af vores 1-1-chat her på siden hvor vi sidder klar til at lytte eller i vores gruppechat, hvor du kan møde andre unge der sidder med nogle af de samme følelser. Du kan ligeledes ringe til Livslinien på 70201201. Her kan du tale trygt og åbent om dine selvmordstanker og få hjælp.

De bedste hilsner og et stort kram til dig. Venlig hilsen Lisa.