Hvad skal man gøre hvis en skole tager ens telefonen over weekenden

brevkassespørgsmål

Hvad skal man gøre hvis en skole tager ens telefonen over weekenden

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 1 år 3 måneder siden

Hvad skal man gøre hvis en skole tager ens telefonen over weekenden? Man skal jo bruge den og, Hvad skal man så gøre hvis de ikke må

Svar: 

Hej med dig. 

Det kan jeg godt forstå er træls, hvis du har oplevet, at din skole har beholdt din telefon henover en weekend. Skoler må faktisk ikke beholde elevers telefoner henover weekenden. De må kun tage den i løbet af skoledagen, men telefonerne skal afleveres tilbage igen, når skoledagen er slut, dvs. når du har haft din sidste time. 

Hvis du har oplevet, at din telefon ikke bliver afleveret tilbage til dig, når skoledagen er slut, så synes jeg, at du skal fortælle det til dine forældre, så de kan gøre skolen opmærksom på, at de ikke har lov til at beholde telefonen udover skoledagen. Ellers kan du sige det til din klasselærer eller skolelederen, hvis du har mulighed for det. I dette dokument her er den officielle forklaring på, hvorfor skoler ikke må beholde telefoner, når sidste skoletime er slut. Det kan være, at skolen ikke er klar over, at de ikke må beholde telefoner efter skoledagen, og så kan du vise dem dokumentet. 

Jeg håber, at du finder ud af det med skolen. 

Mange hilsner 
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program