Hvad kan jeg gøre

brevkassespørgsmål

Hvad kan jeg gøre

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 måneder 1 uge siden

Hej jeg er en pige på 15 år og jeg vil gerne tabe mig. Jeg er ikke overvægtig overhovedet men er lidt buttede især på maven. Dyrker normalt sport, men der er pause pga at det er vinter lige nu. Jeg spiser alt for meget slik fordi jeg har en masse fra julen og jeg spiser det hver dag jeg kommer hjem fra skole og når jeg keder mig, eller er træt. Men jeg synes at det er svært at cutte det hele af på en gang og jeg har heller ik lyst til at lade hver med at spise slik i en måned eller sådan noget jeg vil hellere bare blive sundere generalt. Jeg er også mega slap, men ved heller ikke rigtigt hvordan man får muskler. Så jeg vil bare høre om i ved hvordan jeg kan tabe mig, men stadig kan spise slik og sådan noget nogengange og hvordan jeg kan få muskler så der ikke er så meget fedt. Især på maven, jeg ved virkelig ikke hvordan man kommer af med fedt på maven og har lavet så mange forskeligge workouts for at få en flad mave. Men efter en måned hvor jeg stadig ikke kan se særlig meget forskel giver jeg op og så bliver jeg sygt bloated igen. Håber i kan hjælpe❤️.

Svar: 

Kære Læser

Tak, for at du vil dele dine tanker og bekymringer med os. Det er modigt af dig at søge rådgivning og ønske at tage hånd om din sundhed. Når det kommer til at finde en sund balance i sin livsstil, kan det føles vanskeligt til tider, men det er du langt fra alene om. Rigtig mange mennesker står i samme situation som dig. 

At ønske at blive sundere er en god beslutning, og det lyder som om, du allerede har taget nogle skridt i den rigtige retning. Det er også normalt at støde på udfordringer og opleve, at resultater ikke altid kommer så hurtigt, som man ønsker. At ændre sundhedsvaner kan være en lang proces, og det er en god ide at have tålmodighed og værdsætte de fremskridt, du gør, selvom de måske ikke altid er synlige med det samme. 

I forhold til kost og træning, findes der rigtig mange forskellige meninger og holdninger til, hvad der er rigtigt at gøre. Noget af det vigtigste er faktisk at finde noget, der passer til dine behov. Jeg har forsøgt at samle nogle forslag, der måske kan hjælpe dig:

  1. Det er okay at nyde slik, men det handler om moderation. Prøv at begrænse indtaget og vælge sundere alternativer som frugt, nødder eller yoghurt, når du har lyst til noget sødt.

  1. Udover sporten kan du overveje at inkorporere nogle styrkeøvelser i din træningsrutine. Det kan hjælpe med at opbygge muskler og booste dit stofskifte. Der er mange online ressourcer og apps, der tilbyder træningsprogrammer til hjemmebrug, som du kan udforske. Men forsøg at tage det stille og roligt i starten, så du undgår skader.

  1. Drik masser af vand. Det kan hjælpe med at mindske trangen til usunde snacks og støtte din generelle sundhed.

  1. Sigt efter at få tilstrækkelig søvn. En god nattesøvn kan have positiv indflydelse på både dit fysiske og mentale velvære.

  1. Sundhed handler om mere end blot udseende. Så husk at  være venlig mod dig selv og fokuserer på at have en sund og glad livsstil frem for at forfølge et bestemt udseende.

Det kan være en god ide at snakke med dine forældre eller en sundhedsprofessionel, før du foretager større ændringer i din kost eller træning. De kan evt. give dig gode råd og vejledning med på vejen, samt støtte til at fuldføre dine mål. Til sidst vil jeg blot nævne at vi alle er mennesker, og det er kun menneskeligt at fejle. Vi laver alle fejl i tide og utide. Så selvom du måske kommer til at have dage, hvor det kan være svært at holde de sunde vaner, er der ingen grund til at slå sig selv oven i hovedet, det kan ske for os alle sammen. Så husk at være venlig mod dig selv. Du er allerede på rette vej, og vi tror på, at du kan opnå dine mål.

Jeg ønsker dig al held og lykke fremover.

De bedste hilsner
Kasper

 

cyberhuskaspers billede
Kasper fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program