mor, far og børn

brevkassespørgsmål

mor, far og børn

brevkassespørgsmål af
rasmus
14 år
Oprettet 4 år 1 måned siden

Hej brevkasse

Da mig og mine venner gik i 8 klasse syntes vi det kunne være sjovt at lege swinger . vi var 2 drenge og 2 piger. vi havde alle fire ubeskyttet sex og det var på kryds og tværs og jeg havde bøsse og 2 piger havde lesbisk sex.

 

Svar: 

Hej Rasmus,

Det lyder til, at I har haft en spændende oplevelse. Jeg ved ikke helt hvad dit spørgsmål er, så nu vil jeg komme med nogle generelle betragtninger.

Ubeskyttet sex

Ubeskyttet sex vil altid indebære en risiko for kønssygdomme og uønsket graviditet. Jeg vil derfor på det kraftigste anbefale jer alle fire at blive tjekket for diverse kønssygdomme. De er som oftest nemme at behandle, men flere af dem kan forvolde ganske stor skade, hvis de ikke bliver behandlet. Så smut lige en tur til lægen, just in case.

Hvis pigerne ikke har haft deres menstruation siden I har haft sex vil det nok også være en god idé, at de tager en graviditetstest. Bare for at være på den sikre side.

Homoseksuelle oplevelser

I teenageårene er der mange, der gør sig homoseksuelle erfaringer som en del af deres seksuelle udvikling. Det hjælper dem til at finde ud af, hvad og hvem de er til, og hvad og hvem de tænder på. Det er helt normalt at eksperimentere med sin seksualitet, og mange prøver ting af, som ikke siden hen er karakteriserende for deres seksuelle orientering.

Du kan derfor sagtens have haft homoseksuelle oplevelser, uden det nødvendigvis betyder, at du er homoseksuel. På samme måde kan det være du har fundet ud af, at du er mere til 1-1 oplevelsen end gruppeoplevelsen. Eller omvendt - at du hellere vil have sex i gruppe end 1-1.

Eksperimentér

Uanset hvad du har fået ud af jeres swingerleg er det altid godt at eksperimentere med sig selv og sin seksualitet - så længe man kun gør noget, der føles rart for en selv og den/dem man gør det sammen med.

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program