Hjælp hurtigt please

brevkassespørgsmål

Hjælp hurtigt please

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 4 år 2 måneder siden

Hej cyberhus håber i kan hjælpe hurtigst muligt 

Hjælp jeg skal konfirmeres her til foråret og er blevet så usikker p den buksedragt jeg har købt er bamge at komme til at se dum ud den er meget bred og sidder forfærdeligt omkring brystet jeg skal have syet den til her i marts april måned... Kan det gøre den bedre eller skal jeg finde mig en ny

Kh en bange pige på 13

 

Svar: 

Hej

Godt du skriver herind til. Det er helt normalt at bekymre sig om sit tøj til sådan en stor dag. Man vil gerne gøre det godt og se godt ud, det er helt forståeligt. Hvis jeg var dig, ville jeg vente med at beslutte mig for, hvorvidt du skal beholde buksedragten eller have noget andet til du har fået syet buksedragten til og kan se hvordan den sidder. At få syet noget til kan ændre meget på, hvordan det ser ud. Det vigtigste er at du føler dig godt tilpas og har noget på, som du godt kan lide. Derudover får jeg lyst til at minde dig om, at konfirmationen handler om mere og andet end det tøj du har på. Tænk på alle de dejlige mennesker, der kommer og fejrer dig og blå mandag med dine klassekammerater. Du vil formentlig tænke mere tilbage på de mennesker og ting der skete end dit tøj, så en lille opfordring til også at give plads og fokus til nogle andre ting omkring konfirmationen end det tøj du har på.

De bedste hilsner og ønsker om en dejlig konfirmation fra

Gitte

Gittes billede
Gitte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program