Hej med dig Rasmus

Jeg tror ikke du behøver at være bange for noget eller at du gør noget forkert :) Det lyder bare til at de andre drenge er kommet i pubertet lidt hurtigere end dig. Jeg ved godt, at det kan være svært at være den sidste, ligesom det kan være svært at være den første, men der er ikke meget andet at gøre end at lade naturen gå sin gang. Der er sikkert også nogle af de andre drenge, der har det svært med, hvordan deres krop udvikler sig. Jeg ved godt, du skriver, at du ikke har lyst at fortælle din lærer om det men jeg synes det ville være godt for dig at snakke med en voksen om, hvordan du har det, så du måske også kan få noget af den afklaring du har brug for. 

Jeg ved godt, at det er svært at være positiv lige nu, hvor man ikke er tilfreds med sin krop eller det tempo den udvikler sig i. Men du må prøve til at tænke positivt og tænke "næste gang så er det min tur". Og blive ved med at spise - det er vigtigt, at du giver din krop masser af nærning mens du vokser, så længe det er det rigtige du spiser og de rigtige mængde.

Hvis du har det bedre hos din far, så snak med ham om, at du gerne vil bo hos ham et stykke tid, hvis det er en mulighed. Nu ved jeg ikke, hvem der har myndighed over dig, men hvis mor ikke vil høre efter, så vil far måske og hvis det ikke virker, kan du også snakke med din lærer om det. Det er vigtigt, at du får snakket om din problemer, så du ikke går og brænder inde med dem. Så du kan blive en glad ung dreng.

Jens