Hjælp
Hjælp
Hej, Jeg er en ung dreng på 20 år, som går rundt med mange forskellige tanker og bekymringer om nuet og fremtiden. Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres råd til, hvad jeg kan gøre, og hvordan jeg kommer godt videre herfra. Jeg skrev for 2-3 måneders tid siden til et par brevkasser, hvor jeg fik nogle fine svar. Men jeg føler at jeg har rykket mig på nogle punkter siden – også positivt på nogle punkter. Dengang var det i høj grad et endt forhold i slut juli og kærestesorgerne derfra, der stadig fyldte en del af mine mange tanker og bekymringer. Selvom de til tider stadig fylder, er det blevet en smule bedre på den front, men nu er der dog andre tanker, som fylder for mig. Jeg blev student i sommer, og havde haft en lang rigtig god periode af mit liv i gymnasiet, da jeg havde en kæreste og mange rigtig gode venner, som jeg sås med hver dag, og hele ’levemåden’ gav bare mening – eller der var ikke så meget at tænke over måske (det skal lige siges, at de venner, som jeg nævner her, er stadig mine rigtig gode venner, og jeg ses stadig med dem). Der var et fast pejlemærke at gå efter og en fast hverdag, som fungerede godt: op i gymnasiet i hverdagene og bruge fritiden og weekenderne på at ses med kæresten og vennerne. Det var nok en del nemmere, fordi der ikke var så mange valgmuligheder og i virkeligheden ting at bekymre sig om. Nu er vi i januar, og det er lidt over et halvt år siden, jeg blev student. Da mange af mine venner fra folkeskolen, som blev studenter året før mig, gik ind i deres sabbatår, kan jeg tydeligt huske, at jeg tænkte, at mit sabbatår ikke skulle være så ’ustruktureret’ som deres. Jeg syntes den gang, at det udefra virkede vildt sløset og slasket bare at gå og arbejde hver dag og bruge pengene i fritiden på at feste osv. Den gang havde jeg markant højere ambitioner til mit eget sabbatår – en tendens, jeg altid har haft – selvom jeg ikke dengang selv vidste, hvad jeg ellers skulle lave i et sabbatår eller hvorfor/om jeg skulle studere. Da jeg så selv kom ind i mit sabbatår, kunne jeg godt fornemme, og nogenlunde affinde mig med, at jeg ingen planer, ambitioner eller lyster havde, og derfor blot gik og arbejdede. Og det har da også været nogenlunde fornuftigt bare at gå og bruge tiden på at arbejde, for så får jeg da i det mindste tjent nogle penge. Og med tiden, der gik på arbejde, fik jeg det langsomt bedre fra mine kærestesorger, som dengang var enorme. Så ja – det seneste halve år er gået meget med at få det bedre efter mit endte forhold i juli og finde ud af, hvad det egentlig er, jeg selv vil med min tid. Jeg føler bare stadig ikke, at jeg har fået helt styr på, hvad jeg vil med min tid, mit liv og hvad jeg helt generelt har lyst til. Det er nogle af de tanker, der fylder meget. Noget af alle disse tanker og bekymringer, som jeg beskriver, er også noget med seksuel præstationsangst og bekymringer for at være alene uden kæreste – især mest fremtidsbekymringer. Bekymringerne om seksuel præstationsangst og dermed fremtid har også præget mig meget som person inden min kæreste, som slog op i sommers, og derfor kan jeg mærke, at de er kommet tilbage. Men i det mindste, så ved jeg, at jeg har et enormt ønske om at gøre op med dem. Disse bekymringer beskrev jeg også i mit sidste brev, og de fylder stadig lige så meget som dengang. Min seksuelle præstationsangst har gjort, at jeg holder mig fra at være i situationer, hvor jeg kan komme til at kysse med en pige eller lignende. Jeg har aldrig rigtig prøvet bare at score nogen i byen eller lignende, men vil gerne overvinde det. Med til det er, at det er hårdt at fornemme, at min ekskæreste er vild med at være single, og virker til at have været sammen med flere fyre siden mig. Det er hårdt og pinligt, når man selv kæmper med seksuel præstationsangst og derfor ikke kan komme videre. Det skal siges, at det også er rigtig hårdt fordi, vi netop har de samme bedste venner, og derfor meget tit ses til de samme arrangementer – f.eks. til nytår i år. En af grundende til at jeg har haft det så godt, når jeg har været i et forhold er nok, at det har givet mig en tryghed og sikkerhed – en sikkerhed der gjorde, at jeg ikke behøvede at bekymre mig om at præstere seksuelt. Nu er bekymringerne tilbage, og jeg tænker tit, om jeg overhovedet kan finde ud af at være sammen med en pige efter at have mødt hende få gange. Dette er noget, som jeg gerne vil gøre op med – men hvordan, ved jeg ikke. Måske skal jeg tale med en psykolog eller findes der noget som en sexolog til at tale om sådanne bekymringer? En anden del af alle mine tanker og bekymringer handler om usikkerheden på, hvad jeg vil og hvad jeg har lyst til i f.eks. mine sabbatår. Jeg har lyst til at hvile i min (usikre) fremtid, uden at skulle bekymre mig om seksuel præstationsangst som en barriere for at forme mit liv. Men det er svært at danne sig lyst, gåpåmod og ideer til hvad man kan lave i sine sabbatår, når man hele tiden går og grubler og tænker på bekymringer. Jeg ville ønske, at jeg bare vidste, at jeg havde lyst til f.eks. højskole – eller f.eks. at jeg bare brændte for at rejse et sted hen og lære noget. Men jeg mangler simpelthen den lyst og energi til at ville noget. Og samtidig ved jeg, at jeg på et tidspunkt skal studere igen, men lige nu aner jeg simpelthen slet ikke, hvad jeg har lyst til at studere. Det hele virker så uoverskueligt, fordi der er alt for mange valgmuligheder. Jeg ved dog, at jeg som person ret godt kan lide at studere. Jeg hviler egentlig ret meget i mig selv som person på mange punkter, men paradoksalt er jeg vildt usikker på min seksuelle præstationsangst. Jeg hviler i mig selv i og med, at jeg ved, jeg er socialt intelligent, klog, dygtig, venlig, en god ven og en god kæreste. Jeg hviler meget i, at jeg er et godt menneske. Men derfor æder alle disse bekymringer mig alligevel op. Jeg har brugt en del tid her de sidste par uger på at undersøge mine muligheder i sabbatåret og gøre noget proaktivt for at få en lyst til noget. Jeg begynder da også stille og roligt at fornemme, at der er nogle ting, som jeg har mere lyst til end andet. F.eks. vil jeg nok hellere på højskole i udlandet, eller grupperejse i udlandet for at opleve noget end højskole i Danmark. Jeg tror, jeg vil finde mere af mig selv ved at være mere udfordret i udlandet. Jeg vil gå lidt tid og gruble over, om jeg vil ud og rejse og udfordre mig selv personligt – og så håber jeg, at der vokser en lille lyst til det i mig over tid. Et andet problem/bekymring der fylder lidt for mig for tiden, er at mine forældre har købt en lejlighed til mig (og min lillesøster om nogle år), som egentlig er ment som en investering. Og ja, det er da mega fedt med et forældrekøb! Men ikke, når man ikke føler sig mega klar på at flytte hjemmefra lige nu og her. Lejligheden er formentlig færdigrenoveret om en måned, og klar til at jeg kan flytte ind i, men det ved jeg ikke om jeg vil. Dels fordi det er en stor økonomisk udgift i forhold til at bo hjemme, men også særligt fordi, at det begrænser mig meget, hvis jeg gerne vil rejse i en længere periode og opdage/udfordre mig selv. Jeg kan ikke helt se for mig, hvordan jeg skal kunne flytte ind i den lejlighed med en ven om en måned, hvis jeg gerne vil ud og rejse i et par måneder kort efter, jeg er flyttet ind. Ja, måske har hele dette brev været en meget rodet omgang, men det håber jeg, at I kan bære over med. Jeg har behov for at finde en mening ved hverdagen, der gør mig gladere, og finde ud af, hvad jeg vil med mine sabbatår. Jeg mangler noget glæde i livet, noget at se frem til og generelt mere selvtilfredshed – især når det angår at være single (præstationsangst). Målet for mig var at give jer et godt indblik i, hvilke tanker og bekymringer, der suser rundt i mit hoved, så I kan give mig den bedste rådgivning til, hvad jeg skal gøre. Jeg tænker, at jeg måske vil opsøge en psykolog og en studievejleder (studiedanmark). En studievejleder, der kan rådgive mig om mit sabbatår, og hvordan man lige håndtere alle disse tanker og mangel på lyst til, hvad man skal lave. En psykolog til at hjælpe mig med mine bekymringer om fremtiden, mig selv osv – i virkeligheden en professionel, der kan hjælpe mig i processen om at få det bedre i livet. Måske skal jeg også finde en sexolog, men det ved jeg ikke så meget om. Gør I? Kh En bekymret og tænksom gut
Kære bekymrede og tænksomme gut
Tak fordi du deler dine tanker herinde. Det kræver handlekraft, refleksion og mod. Du skriver: "måske har dette brev været en meget rodet omgang, men det håber jeg, at I kan bære over med." Vi er her ikke for at vurdere, hvordan du skriver om dine tanker og bekymringer, og om det er rodet eller ej. Vi anerkender alle slags problematikker, store og små, fortalt på mange forskellige måder. Som jeg læser dit brev, er du en ung mand, der er rigtig god til at formulere og udtrykke sine indereste følelser og give et klart billede af, hvor skoen trykker. Dine tanker og bekymringer for fremtiden er helt normale for unge, der lige har afsluttet et skoleforløb. Der er bekymring for hvilke skridt, der er de næste. Bekymringer om det næste job / uddannelse / rejse / være i parforhold eller ikke være i et. Spørgsmål om, hvordan er jeg i forhold til de andre, og er jeg god nok som partner og ven, og som du skriver: kan det seksuelle fungere? Selvom det virker, som om det fungerer for dine venner, kollegaer, din ex, er det ikke sikkert, at du helt får indsigt i deres inderste tanker om de forhold.
Jeg kan forstå, at du gør dig nogle tanker og bekymringer om fremtiden og er lidt vægelsindet i forhold til, hvad du vil, og hvordan du skal handle? Du savner lidt den trygge tid med vennerne i gymnasiet, kæresten og at du vidste, hvad du skulle hver dag.
Nu har du et job, hvor du tjener penge, men hvad er næste skridt? Du har måske lyst at rejse til udlandet enten på en grupperejse eller med en højskole. Måske kunne det være dejligt med en kæreste, men du har også noget præstationsangst mht, det seksuelle. Og måske er du ikke helt klar til at binde dig endnu og savner din ex. Du kan flytte ind i en lejlighed med en ven, men måske er du ikke helt klar til at flytte hjemmefra, og måske er det en begrænsning at binde sig til en fast bopæl både økonomisk og i forhold til at rejse. Hvilket studie har du lyst til? Kan en studievejleder, psykolog eller sexolog afklare det sammen med dig?
Det er helt normalt i din situation, og de spørgsmål kan opstå mange gange i livet, men i den livsfase, hvor du er, er der rigtig mange valg at tage stilling til. Det er ikke alle valg, som du behøver at tage en beslutning om lige nu. Der er mange valgmuligheder, som du skriver. Det er dit liv, og du er kaptajn i det. Du er rigtig god til at sætte ord på, at det er vigtigt, at dine valg har en mening, der kan gøre dig glad. Det sidste, du mangler, er at få lidt lyst, gå på mod, og idéer til, hvad du kan lave i dit sabbatår.
Det lyder som du er godt på vej til at kontakte en studievejleder, og du ved også, at du kan lide at studere, kender dig selv som menneske og dine personlig styrker og kvaliteter. Der er selvfølgelig også karrieremesser og åbent hus på forskellige uddannelsesinstitutioner. Bøger om de forskellige studieretninger og jævnaldrende venner, bekendte, der kan fortælle om deres studier , Frivilligt arbejde, hvor du kan prøve af, hvad du kan lide at lave og på den måde afklare dig. En mulighed er også at arbejde i udlandet, hvis grupperejser eller højskole ikke er en mulighed. Der findes mange blogs, youtube videoer, guidebøger om udlandsophold af forskellige typer.
Spørgsmålet er så, hvad du har lyst til, og det er ikke til at vide, hvad der gør dig glad, før det er afprøvet, og du kan fornemme, hvad der tænder en ild i dig og giver mening for dig. Det kan du sagtens bruge en coach eller psykolog til at samtale om for at gøre dig klogere på, hvor du står i forhold til valg mht. bolig, uddannelse og dine bekymringer om at springe ud i at møde en ny kæreste eller gå ud med andre piger. Måske du ikke skal bekymre dig om, hvad det bliver til, men lære hende at kende og finde ud af, om I har nogle interesser tilfælles og har det rart sammen. Måske bliver det en god veninde, eller også er det en kæreste på sigt. Hvis det ikke fungerede med et forhold, kan du sige til dig selv, at det måske bare ikke var et match, og at det er OK. Giv slip på resulaterne og nyd livet i dit sabbatår. Godt med en masse refleksion og at snakke med andre om det.
Mht. til lejlighed kan du prøve at dele dine fremtids tanker med dine forældre. Det vil sikkert være muligt at bo der senere, når du er mere afklaret med din situation eller måske vil du bo et andet sted, hvor du engang vil studere, eller også har du lyst at flytte til en anden by. Det er i virkeligheden helt op til dig.
Du spørger, om det ville være en ide at kontakte en sexolog, og om hvad det lige er, det er? Sexologi er det systematiske studium af menneskets seksualitet, som omfatter alle aspekter af seksualitet. Sexologer har forskellige specialer. Nogle er gode til at snakke parforhold og hvordan vi indgår i relationer og andre er mere kliniske sexologer. Nogle kliniske sexologer er læger, hvorimod andre sexologer er psykologer med sexologi som speciale. Hvilken sexolog, du har lys til at opsøge - og om du har lyst til at opsøge en sexolog - kommer an på, hvilke behov du har i forhold til din præstationsangst mht. det seksuelle, snak om tillid til igen at møde / gå ud med andre piger end din ekskæreste og få bearbejdet de følelser i bruddet.
Der er mange meget vigtige spørgsmål, der presser sig på. Hvad synes du er vigtigst lige nu? Tag prioriterede beslutninger i den rækkefølge, som er vigtig for dig og få snakket med nogle om det. Livet er lidt som en vej, hvor vi tager et skridt ad gangen, og hvor vi ikke altid ved, hvor det næst skridt fører hen. Vi tænker er det mon til venstre eller højre, og hvad vil vise mig den rigtige vej. Hvor kan jeg blive lykkelig, hvad er det, der skal til, og hvornår er det rigtige øjeblik?
Det er en proces at nå hen til at beslutte, hvad der skal ske i din fremtid. Det var godt, at du tog det første skridt til at dele det med nogen. Hvis du får behov for det, er du altid velkommen til at skrive igen.
De bedste hilsner fra Lærke