Hjælp…

brevkassespørgsmål

Hjælp…

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 måneder 15 timer siden

Hej jeg er en dreng på 14 der skal på efterskole i 9 klasse, men ved ik helt hvad det går ud på med badning. Nogle drenge går jo i bad sammen, men hvad nu hvis de spørger mig min pik er lille men en fin størelse stor den er ik tyk heller. Kigger de på den og griner eller er deres ligesådan? Hjælp det er sygt pinligt hvad nu hvis vi viser hindanden den og hans er kæmpe? Hvad hvis jeg får stiv på foran ham… det er slet ikke sjovt, jeg vil vide om det er noget drenge gør noget ud af eller om hele efterskolen ligepludselig hved det. Den er 12-11 stiv og 4 bred, men lille når den ik er stiv😭😭

Svar: 

Kære du

Først og fremmest vil jeg sige det er rigtig flot og stærkt at du tør være så åben om en så følsom ting, jeg skal forsøge at hjælpe dig så godt som jeg kan.

 Kan sagtens forstå, at du føler dig bekymret over sådan en grænsesoverskridende situation. Det er vigtigt at huske, at folk har forskellige kropstyper og penisstørrelser, og det er helt normalt. Jeg ved dette kan lyde kliché, men prøv at acceptere din krop og pik præcis som de er, husk du er stadig ung og din krop er langt fra færdig med at udvikle sig, så bare rolig din pik kan stadig vokse endnu. Mange drenge kan føle sig usikre omkring sådanne emner især i teenageårene, så det er ikke noget at skamme sig over.

 Husk, at privatliv og respekt for både andres og dine egne grænser er vigtige. Hvis du føler dig ubehagelig til mode, har du alt ret til at sige nej til noget, du ikke ønsker at deltage i, det skal de andre acceptere og du skal ikke føle dig presset til at give en forklaring fx selvom det måske kan være svært, så er det vigtigste at du ikke overskrider dine egne grænser.

 Sidst, men ikke mindst syntes jeg du skal prøve at fokusere på alle de gode ting ved at være på efterskole fx fælleskabet, venskaberne, aktiviterne osv. Din tid på efterskole skulle helst ikke blive domineret af for meget kropsusikkerhed.  Det ville være ærgeligt. Det kan måske også være en ide at tale med andre om det. Hvis du har mod kan du måske tale med et tæt familiemedlem eller måske en rigtig god ven du er tryg ved, det kan ofte være rart at dele sådanne følsomme tanker med andre og lytte til hvad de syntes man skal gøre.

 Håber mit svar kan hjælpe dig lidt, og jeg vil ønsker dig al held og lykke med dit efterskoleophold.

 Venlig hilsen Kylie.

cyberhuskyles billede
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program