Har lige barberet mig det klør

brevkassespørgsmål

Har lige barberet mig det klør

brevkassespørgsmål af
Lucas
13 år
Oprettet 3 år 4 måneder siden

jeg herlige barberet mig på min tisemand det klør

 

Svar: 

Hej Lucas

Det lyder ikke rart. Hvis ens tissemand klør efter barbering kan det skyldes mange ting. En ting kan være, at man er kommet til at "skrabe" lidt af huden af med sin skraber, fx hvis skraberen er lidt sløv. Det kan så klø, når hudafskrabningen er i gang med at hele. For at undgå det kan det være en god idé at bruge en helt ny skraber, som er beregnet til at barbere sin tissemand (det der også kaldes intimbarbering). Du kan prøve at se efter skrabere, som har 4 eller flere klinger, da de som regel er mere skånsomme mod huden. 

Hvis du har brugt sæbe eller barberskum til at barbere dig med, kan det være, at din hud reagerer på de ingredienser, som er i produktet. Hvis man fx har følsom hud, kan det være med til at få ens hud til at klø, og nogle kan få et rødligt udslæt af det. Hvis du bruger nogen produkter til barberingen, kan det være, at du skal prøve produkter til følsom eller sensitiv hud. Det kan fx købes på apoteket, i Matas eller dagligvarebutikker. 

Hvis det er lidt tid siden, du har barberet dig, kan det også være de små hår, som klør, fordi de er ved at vokse ud igen. Så går der typisk lige et par dage, indtil de er groet ud til en længde, hvor de ikke klør mere. Og ellers kan du blive ved med at barbere dig regelmæssigt, så du undgår, at det begynder at klø.

Det er bare nogle af de ting, som kan gøre, at ens tissemand klør efter barbering. Det kan være, at du skal prøve dig frem med andre produkter eller måske helt lade være med at barbere dig, hvis det klør meget. Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ellers er du meget velkommen til at spørge igen.

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program