loven om højt musik
loven om højt musik
Okay så jeg har lige haft et event som gjor mig i tvivl om den danske lov om højt musik.
Så det der skete var, at jeg stod og lade mad omkring kl 17:30 og havde taget min lille trådløse højtale med ud i køkendet, jeg stod og hygget mig med at lave mad med noget høj musik. (Og ja det var højt, men ikke meget højt) Jeg stod og passedet mig selv, indtil jeg ser en dame udenfor vinduet og laver håndtegn til at jeg skal skrue ned for mit musik, og selvføgelig jeg gør det, de sider og spiser så jeg skruer ned. Jeg var ikke glad for det, og jeg rustede også mit hovedet af dem, men jeg gjor det alligevel.
Mit spørgsmål er nu bare hvis jeg ikke have skruet ned, og bare gav dem fingeren, ville de kunne melde mig for det?
Jeg var i min egen leje lejlighed og de var uden for på en offentlig plads, jeg havde vinduet åben på grund af den her varme der dræber også alle. Og jeg har læst at politiet er meget opmærksom på højt musik fortiden.
Så jeg blev lidt i tvivl og hvis det nu sker igen, kan jeg bare sige fuck dem de må bare holde ud de 30min det tager mig at lave mad?
Hej du
Det er et rigtigt godt spørgsmål, du stiller. Du kan som udgangspunkt ikke blive meldt for at give nogen en fuck-finger. Det er kun, hvis du giver politiet en fuck-finger, at du kan risikere at få en bøde. Du kan til gengæld godt blive meldt for at skabe støjgener, hvis du ikke skruer ned for musikken, når nogen beder dig om det. Hvis du rækker fuck til nogen, der har bedt dig om at skrue ned for din musik, tror jeg også, at de vil være mere tilbøjelige til at melde dig til politiet. Det kan afstedkomme et besøg af politiet, hvis de vurderer, at der er tale om alvorlige gener, eller hvis du er til gene for mange, som har meldt det. Politiet vil som oftest blot bede dig om at skrue ned, og hvis du gør det, så sker der ikke noget yderligere.
Det er også helt rigtigt, at politiet har fokus på støjgener hen over sommeren. Men her tror jeg mest, der er tale om støj fra private fester eller på offentlige arealer, fx hvis man har en soundboks med i parken eller på stranden og spiller høj musik. Jeg tror ikke, at madlavning til høj musik i en halv times tid nødvendigvis er i samme kategori. Og jeg tror helt ærligt ikke, at politiet ville reagere på, at du lytter til høj musik i den halve time, du laver mad. Politiet reagerer som oftest kun, hvis der er tale om støjende fest og musik, skrig og råb eller slagsmål og lignende adfærd. Men hvis du vil have et helt konkret svar på, hvad du kan tillade dig at gøre i sådan en situation, kan du kontakte din kommune. Kommunen kan fortælle dig om hvilke regler om støj, der gælder, der hvor du bor.
Når det så er sagt, tænker jeg, at det er en god idé at tage hensyn til andre, som du gjorde i situationen. Jeg tænker, at det generelt ikke er særligt smart eller konstruktivt at give nogen en fuck-finger uanset situationen, og uanset hvor irriteret man bliver på nogen. Selvom du er indenfor dit eget hjems fire vægge, kan støj fra din lejlighed godt være til gene for andre. Når det er sommer, har de fleste af os også vinduerne åbne, og derfor kan det, vi foretager os i vores eget hjem nemmere høres af andre. Det kan være, at du selv har oplevet, at fx din overbo tramper meget i gulvet, eller at din nabo har holdt fest med høj musik. Det kan være ret irriterende at høre på, og derfor kan det være vigtigt at tage hensyn til hinanden, når man bor så tæt.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Ellers er du velkommen til at skrive igen eller komme forbi chatten.
De bedste hilsner
Marie