Gør jeg det rigtig

brevkassespørgsmål

Gør jeg det rigtig

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Nu er det sådan at jeg har den her kæreste, og vi er begyndt at være lidt mere seksual sammen Og hende her er den første pige jeg giver finger til men jeg ved ik om jeg gør det rigtigt. De gange vi har gjordt det har hendes vejrtrækning ændret sig meget og det lyder lidt som om hun stønner men er ikke sikker. Så ville bare spørger om dette er et tegn på at jeg gør det rigtige?

Svar: 

Hej med dig

Det lyder rigtigt rart, at du har en kæreste, som du har lyst til at være mere intim med. Men jeg kan også godt forstå, hvis det er lidt svært at finde ud af, hvordan man skal gøre, når det er første gang.  Det er helt normalt at være usikker på, om ens partner kan lide det, man gør. Også selvom man måske har givet finger mange gange før, kan man stadig blive i tvivl en gang imellem.

Jeg tror som udgangspunkt, at en dyb eller hurtig vejrtrækning og støn er gode indikatorer på, at du gør noget rigtigt. Men hvis du er meget i tvivl, så er det altid en god idé at spørge i stedet. Du kan fx spørge om, hun kan lide det du gør, om det føles rart, eller om hun kunne tænke sig, at du gjorde noget andet. Du kan både spørge hende, mens I bare er sammen og snakker, eller mens I er intime sammen. Så kan hun fortælle dig om, hvad der føles rart for hende, og om hun gerne vil have, at du gør noget anderledes. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program