Tanker om min veninde
Tanker om min veninde
Jeg har en kæreste og han er bare den sødeste. Vi er blevet intime og det går virkelig godt! Men alligevel får jeg nogen tanker som jeg ikke synes jeg burde have. Jeg tænker nogen gange på hvordan det ville være med min veninde. Ved godt det er forkert og jeg har sygt dårlig samvittighed over det. Jeg sover jo af og til sammen med min veninde og jeg tænker engang imellem på hvor nemt det ville være. Det er bare to stykker tøj vi hver skal tage af (underbukser og sovetshirt) og så rulle ind over hinanden og gnubbe vore underliv mod hinanden, så ville vi være sammen. Ved ikke hvorfor jeg får den slags tanker, jeg har jo aldrig gjort noget som helst med min veninde og burde ikke tænke sådan. Har aldrig fortalt om mine tanker til min kæreste eller veninde. Hvad gør jeg? Ville det hjælpe mig at få sat ord på det?
Hej med dig
Jeg kan godt læse i dit brev, at du er i tvivl om, hvad de her tanker om din veninde betyder, og hvad du lige skal gøre ved det. Og det kan jeg godt forstå, du har brug for.
Du er lige midt i teenageårene og det er helt vildt, hvad der sker der. Der er virkelig mange ting, der forandrer sig. Og det er faktisk ret almindeligt at man kan have den slags intime tanker om venner og veninder eller andre mennesker, som man har tæt på sig. En teenage-hjerne kan virkelig komme vidt omkring, især i forhold til seksuelle temaer. Det er jo en kæmpe del af den udvikling, du er igang med. Og derfor kan tanker altså hoppe fra den ene til den anden, uden at det er spor mærkeligt. Det er fuldstændig normalt.
Tankerne betyder heller ikke, at du ikke er vild med din kæreste. Man kan godt være en god kæreste selvom man kan få tanker om andre mennesker. Hvis du har det bedst med det, kan du godt fortælle det til din kæreste og du kan også vente og se, on det går over igen. Alle mennesker har tanker om noget, som de føler er pinligt eller måske endda lidt forkert. Seksuelle tanker om en veninde er helt almindelige, og det er vigtigt at huske at de ikke behøver at betyde andet end end fantasi, så længe man ikke handler på dem.
Tankerne om din veninde kan sagtens bare forsvinde igen og så kan der måske opstå nye intime tanker om andre mennesker du kender. Det er på en måde lidt ligesom en forelskelse, hvor det kan fylde alt i en periode og så går det over igen.
Mvh og knus fra
Mai