Kære du. 

Jeg vil gerne starte med at sige, at du langt fra er den eneste, som er bange for at sige noget højt i klassen eller fremlægge. Desværre er der rigtig mange børn og unge, som er rigtig angste når de skal sige noget i klassen, fordi de er bange for at sige det forkerte, at de ikke gør det godt nok, eller de bliver til grin. Og det er ikke nogle rare følelser at have. Men det er en skam, for jeg er helt sikker på, at du har masser at byde ind med, men jeg kan så godt forstå dig! Det er rigtig ubehageligt, hvis andre griner af en, som du har oplevet. Det gør, at man bliver meget usikker og holder sig tilbage før man er helt sikker på, at det man skal sige er rigtigt. Så det er helt naturligt, at du ikke har det godt med at række hånden op eller fremlægge. 

Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du har sagt til dig selv, at du skal tage dig sammen og sige noget i skolen. Jeg tænker ikke nødvendigvis, at det handler om, at du skal tage dig sammen. Jeg tænker i stedet, at det primært handler om, at din klasse og særligt dine lærere skal arbejde på at skabe et klasserum, hvor alle føler sig trygge med at sige noget. Så jeg håber, at du vil prøve ikke at bebrejde dig selv for meget, for jeg kan sagtens forstå, at det er svært for dig at sige noget med de oplevelser, du har haft. Men samtidig så handler det også om dig - for du skal helt sikkert prøve at øve dig i at stole på det, du siger. Jeg gætter på, at du er meget mere end den tavse eller generte pige. Du er da helt sikkert også en klog, sjov, sød og intelligent pige. Så prøv ikke at sæt lighedstegn mellem dig og en tavs person. For det kan godt gøre, at du begynder at tro, at du ikke har noget at byde ind med, for det har du helt sikkert! Hvis du derimod siger til dig selv at du fx er en klog person i stedet for genert person, så kan du langsomt begynde at ændre din opfattelse af dig selv.  

Men det kan være en længere proces at få selvtillid og selvværd nok til uden besvær at sige noget højt, så derfor synes jeg, at du skal starte med at snakke med dine lærere om, hvordan du har det. Det er ikke i orden, at der er nogen der griner, når andre siger noget, og det synes jeg, at dine lærere skal vide. Og så synes jeg også, at du skal sige, at du ikke har det særligt godt med det, din matematiklærer gør. Det tror jeg ikke, at nogen synes er rart, og det vil han helt sikkert heller ikke selv synes er rart, hvis det var ham, der var i din situation. Så jeg vil anbefale dig at snakke med en lærer, som du har det godt med, måske din klasselærer? Du kan også prøve at snakke med dine forældre om det, for det kan være, at det kræver, at dine forældre, lærere og dig lige skal snakke sammen, så dine lærer forstår alvoren i din situation. For de kan godt tolke det som om, at du ikke har noget at sige, når du ikke rækker hånden op, men virkeligheden er bare, at du ikke føler dig tryg og faktisk kan være bange for at gå i skole. Og sådan skal det ikke være. Det skal være sjovt at gå i skole. Så jeg synes helt sikkert, at du skal snakke med dine lærere om det.  

I forhold til din fremlæggelse og hvad du kan gøre, så kan jeg godt forstå, at du er nervøs. Det er ikke sjovt at skulle fremlægge, når man ikke har det godt med at sige noget. Jeg kan fortælle dig, at jeg selv har prøvet at være i helt samme situation som dig. Jeg blev også altid rød i hovedet, når jeg skulle fremlægge og jeg hadede det. Men jeg fandt ud af, at hvis jeg var godt forberedt og vidste præcis, hvad jeg skulle sige, så hjalp det. Og det gjorde jeg nok gange til jeg begyndte at opleve at det gik godt, og jeg fik succesoplevelser, og så kunne jeg faktisk pludselig fremlægge uden, at det var det store problem. Så jeg vil først og fremmest anbefale dig at være godt forberedt. Lav et slideshow, som kan hjælpe dig, skriv ned, hvad du vil sige, og ellers øv, øv, øv! Øv det så meget, at du kan huske det (det kræver meget arbejde, men det kan måske hjælpe på den længere bane). Det kan gøre dig mere sikker, når du skal fremlægge, for så har du sikkert haft oplevelser med, at du godt kunne fremlægge, når du var selv, og det kan være godt at huske på inden du skal fremlægge. Skriv eventuelt nogle stiknoter ned på et stykke papir, så du har noget sikkerhed i tilfælde af, at du glemmer, hvad du skal sige. I forhold til at du bliver rød i hovedet, så er det svært at stoppe det, for det er kroppen, der styrer det. Men du kan prøve at snyde din krop lidt ved at forestille dig, at det kun er din lærer, der er i rummet. Hav fokus på ham eller hende og ikke dine klassekammerater. Du kan også forestille dig, at du står derhjemme foran dit spejl og de andre ikke er der. Og så kan det være godt at have et halstørklæde på, hvis du også bliver rød på halsen - så skjuler du i hvert fald det :-) Og så prøv at tænk på, at alle de andre også skal fremlægge og skal stå der, hvor du skal stå. Men hvis du bliver meget rød i hovedet og du får lyst til at gemme dig helt væk, så prøv at tænk det på den her måde: Det er udenfor din kontrol, du kan ikke gøre noget, og sådan er det bare - det kan faktisk godt hjælpe i situationen, selvom det er rigtig ubehageligt. 

Nu blev mit svar lige lidt langt, så for lige at opsummere mine råd til dig: Snak med en lærer, du har det godt med. Det er overhovedet ikke okay, at der er nogle, der griner, når du siger noget, og det er heller ikke okay at du er bange for at gå i skole. Det er dine læreres opgave at sørge for, at alle i klassen har det godt og føler sig tryg med at sige noget. Dernæst så hav fokus på dine tanker om dig selv. Når man har angst for noget eller frygter noget, så er det hele i ens hoved og tanker. Og du kan godt ændre eller i hvert fald prøve at styre din tanker. Så vær meget opmærksom på dine tanker og hvordan du tænker om dig selv. Og så prøv at vær godt forberedt til din fremlæggelse. Fremlæg højt for en veninde eller dine forældre. Du overlever helt sikkert fremlæggelsen, og når du kommer over på den anden side, så husk at ros dig selv for, at du gjorde det selvom du synes det var ubehageligt. Det er sådan nogle oplevelser, der gør os stærke, for vi skal igennem nogle svære ting for at udvikle os og blive stærke personer. 

Jeg håber, at du kan bruge mine råd, og ellers vil jeg ønske dig rigtig meget held og lykke med din fremlæggelse! Jeg er sikker på, at du gør det bedste du kan, og det er godt nok! Du er også velkommen til at bruge vores ung-til-ung forum, hvor du kan spørge andre unge om gode råd. Måske er der andre, der har stået i samme situation som dig og som har nogle råd til, hvad du kan gøre. Husk også at du altid må skrive til os en anden gang enten her i brevkassen eller i chatten.

De bedste hilsner Pernille