Kære du. 

Når jeg læser dit brev, så får jeg indtrykket af en pige, som egentlig gerne vil have hjælp til at få det bedre, men som ikke ved hvordan, og som står helt alene med sine udfordringer, og ikke føler sig forstået af sine forældre. Kort sagt - det må være rigtig svært at være dig lige nu! Og når man har det så svært - og faktisk ikke ser nogen grund til at leve længere - så er det vigtigt, at man ikke står alene, så derfor er det rigtig godt, at du har skrevet ind til os med dine tanker. 

Nu er det et par dage siden du tog de mange vitaminpiller. Jeg tror ikke, at det kan koste dig livet at tage en lille overdosis af vitaminpiller, men det kan godt skabe noget ubehag for dig som fx diarre eller kvalme, så hvis du har oplevet det, så er det nok din krop, der reagerer på det. Det er nemlig ikke alle vitaminpiller, som kroppen så nemt kan skille sig af med. Men hvis du tager overdosis med vitaminpiller flere gange, så kan det måske godt lave nogle skader på dine indre organer. Hvis du har oplevet andet ubehag eller haft det dårligt, så vil jeg også anbefale dig at kontakte din læge.

Jeg vil selvfølgelig anbefale dig ikke at tage piller igen, men jeg ved godt, at det kan være lettere sagt end gjort, for der er en grund til, at du har gjort det. Som jeg ser det, er det et råb om hjælp og måske en følelse af magtesløshed som har ført til, at du tog den her "overdosis". Mange der selvskader gør det ikke nødvendigvis fordi de vil dø, men fordi de ikke ved, hvordan de skal håndtere alt den smerte indeni, og så kan det virke overdøvende på den indre smerte at lave fysisk skade på sig selv. Det er en smerte, man bedre kan forholde sig til end en stor indre smerte, men det er ikke en måde at få det bedre på. Men jeg forstår godt, at det kan være svært at vænne sig af med selvskade - men det er muligt! Det samme med selvmordstankerne! Men det kræver en stor indsats både fra din side, men lige så meget fra nogle professionelle, der kan hjælpe dig. 

Jeg synes, at det er rigtig godt, at du har prøvet at snakke med dine forældre om, hvordan du har det, men jeg kan også godt forstå, hvis du synes at det er svært at snakke med dine forældre om det, der er sket, når du tidligere ikke har oplevet, at de har forstået dig og det, du går igennem, og at din fars svar på det er at true med at indlægge dig. Det lyder til, at dine forældre ikke ved, hvordan de skal hjælpe dig, og kommer til at sige nogle ting, som de måske slet ikke mener. Men jeg er sikker på, at det eneste de ønsker for dig er, at du får det godt. Jeg synes dog, at du skal prøve at snakke med dem om det, der er sket og hvordan du har det. Du kan fx fortælle dem, at du ikke ved, hvordan du kan få det bedre igen, at du føler dig alene om det hele og måske lidt fortabt i alting, og at det er derfor, at du tog de piller. Det er så vigtigt, at du ikke går med alt det her alene. Det kan være, at I sammen med en psykolog og måske en kontaktperson kan finde nogle måder eller ændringer, som måske kan føre til, at du får det bedre. Måske er en anden skole en idé, hvis du bliver holdt udenfor, måske er der er et tilbud, du kan starte i med andre unge, der også har det svært. Det kan nemlig være rigtig rart at møde og være sammen med andre, der forstår en og ved hvordan man har det. Jeg ved, at Headspace har grupper for unge, der alle på en eller måde går igennem noget svært, og der kan man også få rådgivning af voksne. I hvert fald skal du ikke stå helt selv med hvordan du har det.

Til sidst får jeg lyst til at sige til dig, at du er god nok som du er! Når du ikke føler, at du gør det godt nok eller har gjort noget dumt, så er vejen frem ikke at straffe dig selv, for du gør helt sikkert det allerbedste du kan. Når du føler dig ensom, så er det ikke fordi, der er noget galt med dig. Andre mennesker har bare ikke fået øjnene op for dig og den dejlige person, som du helt sikkert er. Prøv at øv dig i at sige til dig selv, at du er god nok som du er, du gør det bedste du kan, og du fortjener at have det godt. Sig det til dig selv indtil du begynder at tro på det. For det er rigtigt, og det kan hjælpe at sige det til sig selv hver dag. 

Hvis du igen får tanker om at tage piller eller gør skade på dig selv, så vil jeg virkelig anbefale dig enten at sige det til dine forældre eller ringe til Livslinien. Du er også meget velkommen i vores chat, hvor du stille og roligt kan snakke med en rådgiver om, hvordan du har det. Tøv endelig ikke med at række ud til mennesker, der vil hjælpe dig. For der findes mange, der gerne vil hjælpe dig - vi vil i hvert fald meget gerne i Cyberhus. Og jeg er sikker på, at der venter dig en masse gode ting i livet, som bare venter på, at du skal opleve det, så derfor håber jeg at du vil kæmpe for at få det bedre. 

De bedste hilsner

Pernille