Fortsættelse

brevkassespørgsmål

Fortsættelse

brevkassespørgsmål af
Sofia
18 år
Oprettet 4 år 7 måneder siden

Hej

Jeg sendte et opslag ind her for noget tid siden derhed lysTEN. Det omhandlede at jeg overvejede at have min første gang med en af mine drengevenner. Jeg taler meget om sex med ham, da jeg har haft lidt problemer med en anden fyr som jeg var lige ved at miste min mødom til. Sagen er den, at jeg stadig godt kunne overveje at have sex med min drengeven. Fordi jeg ved at han vil behandle mig godt og jeg nok ikke vil fortryde det. Men problemet er at jeg stadig har min tideligere fyr i tankerne. Jeg vil allerhelst have ham. Men han vil ikke have mig... Han har ignoreret mig siden vores nat... hvilket gør ondt. Men af god grund :-)

Svar: 

Hej Sofia,

Jeg håber, at du fik et svar, du kunne bruge, da du skrev herind. Det lyder dejligt, at du er klar til at have sex og også har fundet nogen, du har lyst til at gøre det med. Det er rigtig godt, at du har tænkt over, om det vil blive en god oplevelse, og også om du måske vil fortryde det - sådan skal det nemlig ikke være. 

Du skriver ikke så meget om den her nat, hvor du var ved at miste din mødom, men det lyder til, at der er sket noget mellem dig og ham fyren, som har ført til, at I ikke længere taler sammen. Det kan være svært at være vild med en, eller have lyst til en, som ikke føler på samme måde. Det er ligesom at have hjertesorger, og det kan være næsten umuligt at få vedkommende ud af sine tanker. Jeg tænker, at du kan prøve at tænke lidt over, om du egentlig har lyst til at være sammen med én, som behandler dig på den måde (ignorerer dig), og som ikke virker til at have den samme lyst til at være sammen med dig. Jeg forstår godt, at det gør ondt, og at det er en svær situation at stå i, og at man desværre ikke sådan lige kan kontrollere sine følelser. Det får mig også til at tænke, om du er helt klar til at have sex med din drengeven, eller om du måske føler, at det er noget som skal overstås, måske for at komme dig over den anden fyr? Derfor kunne det være en idé at bruge lidt mere tid på at mærke helt efter og overveje, hvordan du har det med det, før du kaster dig ud i at have sex. Det kan tage lang tid at komme sig over en forelskelse. Jeg ved ikke, om du har talt med din ven om det, men du kan også tænke over, om det er fair overfor ham, at du ikke er helt afklaret omkring den anden fyr, hvis I skal have sex.

Jeg ønsker dig alt det bedste herfra.

Venlige hilsner

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program