Hej Bobo,

Det lyder til at være rigtig svært for dig, det her. Derfor er det også rigtig godt at høre, at du har en psykolog som du snakker med om det.

Når jeg læser dit brev bliver jeg nysgerrig på hvorfor du er bange for, om du måske er til dit eget køn. Hvilken betydning ville det have for dig (og måske også din omverden), hvis du var det? Og hvorfor har du så meget modstand på at være homoseksuel?

Du skriver til sidst, at du ikke har noget imod homoseksuelle, men at du blot ikke selv skal være det. Det synes jeg er interessant, for det fortæller mig, at du på den ene side ikke er homofob, men på den anden side tager meget skarp afstand fra selv at kunne være homoseksuel. Og det prikker igen til min nysgerrighed - for hvordan kan det være du har det sådan?

Jeg er enig med din psykolog i, at de oplevelser du har i bagagen ikke behøver at betyde, at du er homoseksuel. Der er mange, der gør sig både homo- og heteroseksuelle erfaringer i ungdommen, uden det har betydning for deres seksuelle orientering og deres seksualitet. Det er blot en måde de udforsker sig selv på, og lærer sig selv og deres præferencer bedre at kende. Og eftersom det er helt normalt og naturligt at gøre sig den slags erfaringer, er der heller ikke noget forkert ved, at du har gjort dem. Og erfaringerne gør dig hverken mere eller mindre homo- eller heteroseksuel. Det er blot erfaringer og oplevelser, som har været med til at forme dig, og har lært dig hvem du er.

Hvis ikke I allerede har gjort det, tror jeg det vil være en god idé, at dig og din psykolog går på opdagelse i, hvorfor du har så meget modstand på at være homoseksuel. Hvorfor er det så vigtigt for dig, at det ikke er en del af din identitet? Jeg tror godt du ved, at ens seksualitet ikke er noget man selv vælger. Og det er måske noget af det, der også gør det skræmmende - at du ikke bare selv kan bestemme, om du er eller ikke er homoseksuel?

Noget andet jeg tænker der måske kan hjælpe dig, er at søge råd hos LGBT+ Danmark (evt deres ungdomsafdeling). Ikke fordi jeg tror du er homoseksuel, men fordi de højst sandsynligt har mødt andre, der har eller har haft det ligesom dig, og derfor ville kunne give dig tanker, viden og inputs til, hvad du kan gøre i din situation, og hvordan du kan få det bedre med den du er. For når jeg læser dit brev får jeg indtrykket af en mand, der har oplevelsen af kun at være god nok, hvis han er på én bestemt måde, og passer ind i ét bestemt billede og én bestemt kasse. Og sådan bør det ikke være. Vi er alle forskellige og det skal der være plads til. Og det betyder også, at der er og skal være plads til dig. For du er nemlig god nok, lige akkurat som du er. 

Jeg håber mit svar har givet dig nogle tanker og perspektiver med på vejen, som du både kan vende med dig selv, men også med din psykolog.

Jeg ønsker dig alt det bedste!

Mange varme hilsner,

Siv