Gravid?

brevkassespørgsmål

Gravid?

brevkassespørgsmål af
??
16 år
Oprettet 10 måneder 3 uger siden

Hejsa. Jeg ønsker svar hurtigst muligt. Jeg er en 16 årig pige der er på p piller. Jeg skal tage dem hver dag klokken 19 men nogle gange kan det ske jeg tager den en eller to timer for sent. Jeg har sex og min partner kom oppe i mig, dog siger mine ældre venner at de har prøvet lignende. Jeg har taget fortrydelsespille flere gange og jeg vil ikke tage en, når jeg er på p piller. Er jeg mon beskyttet eller burde jeg tage en test?

Svar: 

Hej ??

Jeg kan godt forstå at du er bekymret.  P-piller er mere effektive, når de tages korrekt på samme tid hver dag. Hvis du tager p-pillerne en eller to timer for sent, kan effektiviteten muligvis være nedsat, men det betyder ikke nødvendigvis at du har en høj risiko for at blive gravid, hvis du har taget pillen, med en til to timers forsinkelse.

Jeg tænker umiddelbart at dine venner har ret, hvis de siger at de har prøvet lignende, uden at det har ført til graviditet. Jeg tænker heller ikke at risikoen er stor, og samtidig må man også bare erkende at der altid vil være en risiko. 

Jeg tænker som sagt ikke at der er en høj risiko, men hvis den her bekymring bliver ved med at fylde rigtig meget, tænker jeg, at det kan være en god idé at tage en graviditetstest for at være sikker. Graviditetstest kan give dig et pålideligt svar ganske kort tid efter at du skulle have haft din menstruation. Det kan selvfølgelig også være at du får din menstruation, og så er det et ret sikkert tegn på at du ikke er gravid. 

Mange hilsner Lukas

Lukass billede
Lukas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program