Fissen

brevkassespørgsmål

Fissen

brevkassespørgsmål af
Amalie
14 år
Oprettet 2 år 3 uger siden

Hej Jeg har prøvet og stikke en finger op i fissen og jeg vil gerne prøver det, men det som om min krop ikke giver lov til at min finger skal derop. Det er også ret ubehageligt Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære Amalie

Det er helt naturligt at være nysgerrig på sin krop og særligt at være nysgerrige på sex og onani. Det lyder til dog til, at du desværre oplever nogle udfordringer.

Du skriver, at du har prøvet at stikke en finger op i din skede, men at det ikke rigtig lykkedes. Min umiddelbare tanke er, at det kan skyldes, at du kommer i nogle udfordringer ift. din kønskrans. For i skeden sidder der en kønskrans, som er en samling af slimhindefolder. Det er forskelligt, hvor meget kønskransen dækker, men det er ikke en hinde, der kan sprænge ligesom mange tror. Den dækker dog mere for nogle, end det gør for andre. Hvis din dækker meget, så kan det være den, du rammer, som gør, at du ikke kan komme længere op med din finger. Mit bedste råd til dig vil være at prøve at forsøge dig stille og roligt frem og flytte din finger lidt for at se, om du kan finde et sted, hvor der er mere plads. Gør det forsigtigt, stille og roligt og pres ikke, hvis det gør ondt.

En anden mulighed er, at du kommer til at spænde op i musklerne i din skede. Dette kan nemlig også lede til smerte. Så igen er mit råd at tage det stille og roligt, slappe af og mærke efter. Det kan også være en rigtig god idé at røre dig selv andre steder på kroppen samtidig, så det faktisk føles dejligt, det du gør. Onani er nemlig mange ting, og for rigtig mange kvinde så kommer der ikke nydelse eller orgasme af, at f.eks. at få en finger op i skeden. Mange kvinder nyder mere ydre stimuli f.eks. at klitoris eller andre erogene zoner på kroppen. Det kan du evt. læse mere om her, hvis du er nysgerrig.

Hvis det bliver ved med at gå ondt, så vil jeg anbefale dig at få en tid til en gynækologisk undersøgelse hos egen læge, så det kan blive undersøgt, hvad det er, der er skyld i, at det gør ondt på dig.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar!

De bedste hilsner

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program