Kære du.

Mange tak for dit brev, hvor du meget fint beskriver hvor svært det er at være dig.

Er der nogen omkring dig, der ved hvor svært du har det? For når jeg læser dit brev, er der ingen tvivl om, at du virkelig kæmper med nogle ting, særligt ensomhedsfølelsen og tomheden indeni. Sådan er der ikke nogen der skal have det, heller ikke dig.
Jeg bliver jo rigtig glad for at læse, at du er meget opmærksom på din veninde, men samtidig er det også tydeligt, at det slider på dig, at være vidne til hvor meget hun kæmper med sin spiseforstyrrelse.

Hvordan har du det med dine forældre? Er de omkring dig og kan hjælpe dig og støtte dig på nogen måde?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at du virkelig kunne have gavn af at tale med nogen, så du ikke skal føle dig så alene. Der findes forskellige muligheder på den front, og jeg vil prøve at skrive lidt om dem, i håb om at du har mod på at afprøve en eller flere ting.

Først vil jeg fortælle dig lidt om www.headspace.dk hvor man kan få gratis samtaler i et af deres mange centre rundt omkring i landet. De har også en online chat, hvis man i første omgang ikke har mod på at tage ind til dem. Men jeg tror det kunne være godt til dig, at opsøge dem personligt og få et forløb hos dem, så du kan få vendt dine tanker og ikke gå alene rundt med det hele. De har ofte meget kort ventetid, og derfor kan man hurtigt få en samtale hos dem.

En anden mulighed er at du via egen læge får en henvisning til en psykolog. Din alder gør, at din læge kan vurdere om du kan komme ind under den vederlagsfri ordning for unge med angst og depression. Der kan her være nogen ventetid, men det kan så måske give rigtig god mening at tale med headspace indtil du kan komme til hos en psykolog. Ydermere hvis du ikke kan komme ind under den gratis ordning via lægen, kan du stadig få en henvisning til en psykolog, hvor du så via legater kan betale disse. Der findes flere fonde der kan bruges til dette.

En tredje mulighed er din egen læge. Lægen har mulighed for at have nogle samtaler med dig, og evt kunne henvise dig til psykiatrien for at se om der er noget de kan gøre og hjælpe dig med. Uanset hvad, tænker jeg det kan være rigtig godt at få talt med din læge om hvordan du går rundt og har det. Lægerne er vant til at have disse samtaler med deres patienter, og kan støtte en del på den front.

Til sidst vil jeg anbefale dig at prøve at kigge på www.gruppechat.dk og se om der er nogle af de forskellige chats der kan give mening at være med i. Her kan du møde andre unge i chatten og i et anonymt og trygt rum tale om hvordan man går rundt og har det, og få sparring fra de andre unge. Der er altid en erfaren rådgiver med i rummet, som sikrer det er trygt at være der.

Du spørger hvad det kan skyldes og hvorfor du har det som du har det. Når jeg læser dit brev, så virker det helt naturligt at du har fået det så svært. Særligt fordi din veninde kæmper så meget som hun gør, og du har mistet din kæreste. Det er svære ting at håndtere.

Jeg håber derfor at du vil kontakte din læge og gerne headspace, for at have nogen at tale med, og få hjælp til hvordan det er at være dig, og det du tumler med. For det bekymrer mig, når du beskriver den tomhedsfølelse indeni, og det er helt ok at søge hjælp til at få det bedre!
Bare det at du rækker ud og skriver her, er mega stærkt gået, og et godt skridt på vejen, til at det kan blive anderledes.