Kære du

Jeg kan godt forstå du står i en uoverskuelig situation, hvis du står til at miste dit kørekort, og du bor langt væk fra de fleste ting. Jeg vil rigtig gerne prøve at komme med et par forslag til hvad du kan overveje, for at få hverdagen til at hænge sammen. Men jeg vil lige starte med de her selvmordstanker. 
Jeg kan godt forstå at tankerne kommer, når du oplever at den hverdag du kender ikke længere vil kunne hænge sammen. Når det hele virker uoverskueligt, kan det virke så håbløst at døden kan føles som den bedste udvej.
Det tror jeg ikke på. Jeg er sikker på at du kan finde en god løsning, som er meget bedre end døden. Jeg er sikker på du kan finde en løsning der kan få din hverdag til at hænge sammen igen, hvis du giver det en chance. 

Når du kan mærke de her tanker om selvmord kommer buldrende, er det godt du tager dem alvorligt og skriver. Jeg er nysgerrig på om du også har prøvet, eller overvejet, at tage kontakt til Livslinien. Jeg ved godt at det ikke løser problemet med dit kørekort, men det kan hjælpe når selvmordstankerne fylder rigtig meget. Der sidder frivillige rådgivere klar til at lytte og snakke alle dage mellem kl. 11.00 og 05.00 på telefon 70 201 201. Alle hverdage kan du også chatte med dem. Begge dele er selvfølgelig helt anonymt. 
Tanker om selvmord er vildt svære og meget voldsomme at gå med, så det er vigtigt at du ikke går med dem alene, og jeg ved at de frivillige på Livslinien er super gode til at lytte og hjælpe. 

I forhold til at få løst den situation du står i med at få hverdagen til at hænge sammen, har jeg et par idéer. Du fortæller ikke noget om hvorfor du mister dit kørekort, men jeg går ud fra at det er en sag, som politiet er ind over, så den del er svær for mig at gå mere ind i. Men hvad kan du så gøre for at få hverdagen til at hænge sammen, uden kørekort? Hvis offentlig transport, ikke er en mulighed. Jeg ved ikke om det handler om at du har svært ved at benytte offentlig transport, eller fordi der overhovedet ikke er offentlig transport, der hvor du bor? Men det er i hvert fald ikke en mulighed.

Du nævner selv taxa, men det er selvfølgelig vildt dyrt. Men hvad med flextransport? Flextransport er en ordning der eksisterer i mange kommuner, som alle kan benytte. Rent praktisk foregår det sådan at man ringer til og bestiller sin tur(lidt ligesom med taxa) Der kan være forskel på hvor lang tid før, men det kan du finde mere viden om ved at google flexkørsel og din kommunes navn. Så kan du også blive klogere på priser. Mange steder er det en fast pris, indenfor kommunegrænsen, og andre steder betaler man et startgebyr for de første 10 km, og så et bestemt beløb pr. km ud over de 10 km. Lige meget hvad, så er det meget billigere end taxa, så en tur kan koste helt ned omkring 30-40 kroner, selvom man skal ret langt. Prøv lige at undersøge om der ikke også er en ordning du kan bruge. 

Der findes også masser af facebook grupper, hvor man kan finde samkørsel, i stort set alle områder af landet. Prøv lige at tjekke op på det også. Med lidt held kunne det sagtens være muligt for dig at finde nogle fra lokalområdet, som du kan køre med, hvis du giver lidt penge til benzin. 

Du skriver at du skal cykle eller gå i flere timer, og det kan jeg godt forstå er uoverskueligt, når man skal have en hverdag til at hænge sammen. Kunne det måske blive nemmere, hvis du havde en el-cykel? Med en el-cykel kan du ret enkelt køre 20 km på en time, og så tænker jeg det måske kunne gøre det hele lidt nemmere. Jeg ved godt at en el-cyel ikke er helt billig, men det var måske en mulighed? 

Det var tre ting, som du selv kan prøve at undersøge, og sætte igang. Men det kan også være at din kommune kan hjælpe dig. Både i forhold til det praktisk, men også rigtig meget i forhold til de svære tanker og følelser du går med indeni. 

Jeg håber du kan bruge nogle af idéerne, eller at de kan inspirere dig til noget helt andet. Jeg er i hvert fald sikker på at du kan finde en løsning. Det kan lade sig gøre, så hold fast. Ræk ud efter hjælp, når du kan mærke selvmordstankerne fylder indeni. Jeg er sikker på at det praktiske kan løses. Det kan være svært at se muligheder, når tingene pludselig ændrer sig, og man ikke kan det samme som man plejer. Men mulighederne er der, hvis man giver det en chance og ikke mindst tid. 

Gode tanker herfra - Karsten