underliv

brevkassespørgsmål

underliv

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 5 år 8 måneder siden

Hej jeg er en pige på 14 år, når jeg kigger på mit underliv med et spejl. Kan jeg nemt finde klitoris og skedeåbningen men mit urinrør kan ikke ses, når jeg åbner skedeåbningen lidt så kan jeg se et lille bjerg af en art er det så mit urinrør. Har hørt at urinrøret skal sidde mellem klitoris og skedeåbningen, men jeg tror min sidder inde i skedeåbningen. Jeg kan også se at mit tis kommer ud derinde fra. Er lidt bekymret for om det sidder det rigtige sted.

Svar: 

Kære dig!

Tak, fordi du skriver! Jeg er ret sikker på, du ikke er den første, der har været lidt forvirret over situationen "dernede". Men ingen panik! Jeg er helt sikker på, at dit urinrør sidder lige der, hvor det skal! Hvis der var noget galt med placeringen, så ville du kunne mærke det meget tydeligt. Sagen er den, at urinrøret kan være ret svært at se, da det er et meget lille hul, der godt kan være lidt dækket til. Du har helt ret i, at det sidder lige mellem klitoris og skedeåbningen, og det du skal kigge efter er et lillebitte hul. Det kan godt ligne, at tisset kommer ud ved skeden, men det er fordi, de to sidder meget tæt på hinanden. Jeg er helt sikker på, at dit urinrør er det helt rigtige sted! 

Det er helt naturligt at være nysgerrig på sin krop, og det er bare super fedt og sundt, at du gerne vil udforske den! Så frem med spejlet igen! 

Håber du kan bruge mit svar, du er meget velkommen til at skrive igen eller besøge chatten!

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program