Dicpic

brevkassespørgsmål

Dicpic

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 4 år 9 måneder siden

Hej cyberhus jeg har i over lidt tid skravet med min vens søster som jeg godt kan lig og her for nyligt sende jeg et Dickpic på snap og jeg har brugt andet navn og billede og det gik fint i starten hun KU godt lig men her i går skulle hun til fest og en af hendes veninder tilføjet mig og spurgte om billede så jeg sende et billede af mig selv til hendes veninde ved et uheld og nu er jeg bange for om hun siger det til sine forældre for de kender min forældre eller til sin bror. Er det ulovligt at sende dickpics når den anden gerne ville. Hvad skal jeg gør

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål. 

Du skriver at du er 13 år, og derfor er det ret klart hvad du egentlig må i forhold til dickpics og nudes. Det er nemlig først, når man er 15 år, at man kan aftale at dele seksuelle billeder af kønsdele eller sex med hinanden. Det hedder 'kærestereglen'. Den har man lavet fordi mange unge ellers ville være skyldige i at dele børnepornografi, når de deler et billede med kæresten/flirten.
Hvis man er under 15 år (den der er på billedet) må billedet ikke vise kønsdele eller sex - og modtageren må ikke have det liggende på sin telefon eller computer.
Man må godt dele et billede i bar overkrop eller i undertøj eksempelvis, men man må ikke vise kønsdele eller sex på billedet/videoen. 

Når det er sagt, så lyder det meget som om at du har begået en menneskelig fejl ved at sende billedet til en forkert person. Måske kan du bede personen om at slette billedet og forklare, at det ikke var meningen at sende det til hende? Ellers kan det nemlig godt opfattes som en blufærdighedskrænkelse at modtage den slags billeder.  

Du skal vide at det i langt de fleste tilfælde er helt ok at dele billeder med en som man godt kan lide. Problemet er langt mest alvorligt, hvis man deler noget videre som personen ikke har givet lov til. Men i fremtiden synes jeg du skal overveje kraftigt, om det ikke er bedst at vente til du er ældre med at sende dickpics. Det kræver i følge loven at man er: 1) over 15 år og 2) at den der modtager billederne er din kæreste og 3) at hun rent faktisk har LYST til at modtage billederne. 

Kærlig hilsen Jonas

jonass billede
Jonas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program