Den Digitale Prøvevagt - børneporno?

brevkassespørgsmål

Den Digitale Prøvevagt - børneporno?

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 5 år 3 uger siden

Hej, 

Jeg har ifbm. med offentliggørelsen af Den Digitale Prøvevagt undret mig over, hvordan og hvorledes når det kommer til baggrundsskærmen og andre billeder på min computer. Sæt, jeg har et billede af mig selv poserende på seksuel vis fra da jeg endnu ikke var fyldt 18 og Den Digitale Prøvevagt (som tager screenshots hvert 30. sekund) lagrer disse screenshots i op til 4 måneder efter prøven. Vil serveren (Amazon), skolen og undervisningsministeriet da være i besiddelse af børneporno? Hvordan er loven i sådan en situation, da jeg nu har billedet på min baggrundsskærm, eller hvis blot billedet er synligt på mit skrivebord på computeren?

Scenariet er hypotetisk, men jeg har svært ved at tolke lovgivningen i sådan en situation. 

Jeg håber I kan hjælpe med et svar

Mvh

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål.
Den Digitale Prøvevagt har givet anledning til mange spørgsmål og diskussioner allerede. Jeg kan godt forstå, hvis du tænker, at det er grænseoverskridende, at man er tvunget til at bruge et system som screenshotter din skærm i tide og utide.

Den situation, du nævner, er dog stærkt hypotetisk. Dansk lovgivningspraksis har ikke aletid en tydelig beskrivelse af konsekvenser ifm alle typer sager, fordi der måske ikke har været sager endnu som kan danne præcedens. Det vil derfor altid være en domstol, der i sidste ende skal tage stilling til, hvorvidt der kan dømmes eller ej. 
For at noget kan være børnepornografisk, skal personen på billedet/videoen være under 18 år, og der skal være fokus på enten kønsdele eller seksualakt. Altså samleje eller anden seksuel omgang, som det hedder. Det er derfor ikke "nok" med en seksuel posering.
Når det er sagt så vil jeg da også vurdere, at en dommer vil lægge vægt på, at et system som DDP ikke har til hensigt at lagre eller dele seksuelle billeder. Ligesom man nok også vil problematisere, at en elev har valgt sådan et screenshot til trods for at man er blevet oplyst om brug at DDP til eksamen. 
Der skal rent faktisk meget til før man kan tale om distribution af børneporno. Når det er sagt, så er det stort set umuligt for mig at vurdere hvordan man ville reagere i dit (meget teoretiske) eksempel :-)
Jeg vil helt klart anbefale at du undlader private billeder på dit skrivebord uanset hvad.

Kærlig hilsen
Jonas 

jonass billede
Jonas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program