Kære Line. 

Når jeg læser dit brev, så kan jeg godt mærke, at du er meget tynget af dårlig samvittighed, fordi du godt ved, at det, du gjorde, var forkert. Med det sagt, så er jeg helt enig med dig i, at det er vigtigt, at du prøver ikke at være alt for hård ved dig selv, da du ikke var ældre, og det hører til livet, at man laver fejl - og særligt, når man er barn og ung, fordi det er sådan man lærer og egentlig bliver dannet som menneske. Og som jeg hører dig, så har du lært virkelig meget af det her, og det er vigtigt. 

At du har svært ved at komme over det, tænker jeg kan hænge sammen med, at der var lidt mere på spil end at lyve i et øjeblik og ikke kunne komme ud af løgnen igen. For som du selv skriver, fandt du ud af, ved at skrive med hende, at du er biseksuel. Derfor tænker jeg også, at du (nok ubevidst) har gået lidt længere med hende, fordi det har vækket nogle følelser i dig, og at du faktisk blev meget klogere på dig selv. Og det kan være svært at tænke og handle helt rationelt, når der er følelser på spil. Men det betyder også, at du her efterfølgende måske ikke helt kunne genkende dig selv i det, du gjorde, og måske er det derfor det stadig påvirker dig meget? Nogle gange gør vi noget, som ikke passer med vores egen selvforståelse - altså måden vi ser os selv på og forstår os selv. Og det kan gøre os så grundlæggende forvirret, at vi kan have svært ved at slippe det igen, fordi vi er i en indre konflikt med os selv. Og jeg tænker på, om det er det, der sker for dig lige nu. Det her med at komme i konflikt med vores egen selvforståelse er noget vi alle kommer ud for på et tidspunkt, ofte når vi er i midt i en udvikling. Så min pointe er, at det er helt naturligt at gøre noget, som man normalt ikke ville gøre - ofte fordi der er nogle større ting på spil som fx følelser, seksualitetsforståelse osv. Og det er vigtigt at have den erkendelse for at kunne komme videre efterfølgende - altså du gjorde som du gjorde, fordi der var noget mere på spil for dig, og det ikke er fordi du bevidst har prøvet at såre en anden person.  

At du er ked af alt hvad der er sket, tænker jeg siger rigtig meget om dig som person - på en positiv måde. Du har en stor samvittighed og jeg kan læse, at du har enormt meget empati for hende pigen, og aldrig har ønsket at såre hende, og derfor heller ikke fortalte hende sandheden om dig selv. Det hører med til forklaringen på, hvorfor du har svært ved at komme videre, og selvom det måske er svært at se, så synes jeg egentlig at det er positivt, at du har dårlig samvittighed. For prøv at tænk, hvis du ikke havde. Hvis du var fuldstændig ligeglad med, at du har løjet og måske holdt hende her for nar ved at udgive dig for at være en anden end du er. Så hvis du kan, så prøv at se om du ikke kan vende din dårlige samvittighed og skam om til noget positivt for dig. 

Men selvom det er meget naturligt, at du har det som du har det nu, så er det vigtigt, at du finder en måde at komme videre - får en slags afslutning. Og det er nok kun dig selv, der ved hvad der skal til for virkelig at få afsluttet det her. Selvom du ikke kunne få dig selv til at konfrontere hende med, at du i virkeligheden selv var en pige, da I skrev sammen, kan det måske godt være det, du har brug for nu, hvor I begge har fået lidt afstand til jeres forhold/venskab. Du kunne fx skrive en form for brev til hende, hvor du forklarer alt - egentlig det, som du så fint har skrevet i dit brev til os. Måske behøver du ikke sende det til hende, for det kan også være rigtig godt for dig at få alle dine tanker og følelser ned på skrift, så du kan se det for dig. Derudover kan det også være en god idé, hvis du fortæller nogen om det - dine forældre, en god veninde eller en anden person, du er tæt med. For det hjælper virkelig at snakke om svære ting, selvom det ikke nødvendigvis løser noget. Men det kan aflaste vores tanker og sind at få det hele ud. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker og råd, og jeg håber, at du finder en måde at komme videre på.

Mange hilsner Pernille